| I denne eksamens tid så er det relevant at sikre dine data. Arbejder du også med dokumenter på flere typer af platforme så har Synology en løsning.
Synology annoncerer den officielle udgivelse af to centrale backupapplikationer i Active Backup Suite: Den officielle version af Active Backup for Office 365 der understøtter SaaS cloudbackup, og betaversionen af Active Backup for Business der beskytter dine data ved arbejde i både fysiske og virtuelle miljøer.
“Flere og flere virksomheder og organisationer arbejder på tværs af fysiske, virtuelle og cloudplatforme. Det medfører enorme udfordringer for it-afdelinger, når de skal beskytte voksende mængder data i sådanne miljøer med flere platforme”fortæller Jia-Yo Liu, Director of Application Group hos Synology Inc. “For at komme problemet til livs lancerer Synology en ny alt i ét-løsning, der samler software og hardware til virksomheder i forskellige størrelser.”
Active Backup for Office 365 bruger enkelt instans-teknologi – det hjælper ikke blot virksomheder med administreringen og tilgængeligheden af Office 365-data; det reducerer også pladskravene til backup drastisk. Indholdssøgefunktionen er især beregnet til at finkæmme indhold i mail og vedhæftede filer, så brugere hurtigst muligt kan finde de mails, der skal gendannes. |