Hvordan mon livet var, dengang menneskeheden tog sine første skridt? Spillet Ancestors: The Humankind Odyssey tager dig på en rejse der ligger 10 millioner af år tilbage i tiden. Du har til opgave at styre og guide de menneskedens begyndelse i den rigtige retning. Er spillet lærerigt? Og vigtigst af alt, sjovt?

Du starter ud som en enkelt abe. Her skal du først og fremmest lære at overleve ude i den vilde jungle. I dine første minutter lære du alt lige fra at klatre i træer, svinge i lianer, gå på jagt efter føde og hvordan du håndtere situationer, når der er fare på færde.

Med tiden lære du andre aber at kende og kan så udvide din klan og omgangskreds. Her kan du også skifte mellem de forskellige aber, få dem til at parre og formere sig. Det er vigtig at lære hinanden at kende og gøre båndet mellem jer stærkere. Uden et godt samarbejde, overlever du ikke.

Noget af det som spillet gør rigtig godt, er at give dig muligheden for at udforske dine omgivelser, uden for meget holden i hånd. Du er mere eller mindre overladt til dig selv. Der er ingen menuer, skilltree eller lignende. Men efter man har udforsket en del, begynder ens oplevelse at blive lidt flad.

Udviklerne har haft gode hensigter med spillets tema, det visuelle og hvilken retning historien skulle tage. Men når det kommer til gameplay og at give spilleren en gulerod for at gennemføre opgaver, så er vi der ikke helt. Der er mange ting man skal gøre, men efter lidt tid, begynder det hele at virker ret ens.

Det samme gælder faktisk også for de områder du er tilladt at opholde dig i. Kommer du for langt væk fra flokken eller det område dine opgaver befinder sig i, så bliver skærmen utydelig, flimre, og med uhyggelig musik. Det er fordi den abe man nu end styre rundt, får et angstanfald af at være et sted han/hun ikke føler sig hjemme. Det giver god nok mening, men sætter også en klar streg med hvor man er tilladt at tage hen og hvor man bestemt ikke skal være.

Man ville tro med et spil som denne, at man følger udviklingen fra abe til menneske. Dette er dog ikke tilfældet og du kommer kun til at opleve det at være abe. Det havde været rigtig fedt, hvis man kunne på en måde, stige i udviklingen som menneske og se ens omgivelse forandre sig. Det er blot en tanke, og måske kunne de finde på noget i den stil til et senere spil, who knows.

Spillet er ikke for dem der søger et super underholdende spil. Ancestors fortæller på en okay måde, om vores begyndelse, men det er desværre på en måde hvor det hele efterhånden føles som ting man SKAL og ikke drevet af ens egen lyst. Der mangler en del indhold af hvad man ville forvente af et spil i vores tid og mere variation. Der er minis-spil, men selv disse føles lidt underlig udformet. Tryk på denne knap for at parre dig, tryk mange gange for at føde osv. Det er bare ikke underholdende i det lange løb.

Det er svært at sætte en finger på hvem der vil finde Ancestors: The Humankind Odyssey underholdende og hvem målgruppen helt nøjagtig er. Tror mest af alt, at spillet egner sig bedst for de der har interesse for historie og udviklingen for os som mennesker. Er man en der elsker underholdende spil med udfordring, en god historie og hvad der ellers høre sig til, så skal man vælge den for sin unikhed.

Ancestors: The Humankind Odyssey blev anmeldt på PC via Epic Games Store.

Udkommer på PlayStation 4 og Xbox One December, 2019.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægApple Watch Series 5 annonceret
Næste indlægLær med Assassin’s Creed Odyssey
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commedore 64 og til nutidens konsoller. Elsker et fedt action spil, men er ikke tøven med spil fra alle genre. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig med videoproduktion og er ved at afprøve vande med spil udvikling. Find mig på instagram/jonasplum