brave_00f

I dag er ingen film komplet uden udgivelsen af et tilsvarende spil. Derfor har Disney Interactive selvfølgelig også udgivet et spil med figurerne fra animationsfilmen Modig. Spillet Brave er et mere underholdende movie-tie-in end det jeg plejer at se. Nu skal du høre hvorfor.

Spillet er udviklet af Behaviour Interactive og er bygget op som en kombination af platform og action hvor du spiller som prinsesse Merida. Intet spil i denne genre er komplet uden co-op, så selvfølgelig kan du spille to. Den anden spiller styrer en af de blå nymfer (Wisp’s). Det er lavet så den anden spiller hjælper Merida, når hun ønsker det. Spiller 2 aktiveres med et tryk på kontrolleren og kæmper så side om side med Merida. Det er en glimrende måde at inkludere de mindste, som ikke magter at styre Merida alene.

brave_02

Merida er en pige med ben i næsen og har et overraskende dybt gameplay. Hun har selvfølgelig sin bue og sværd. Du styrer Merida rundt med venstre pind mens du skyder med højre pind. Det er et velfungerende princip som kendes fra mange af de klassiske side scrollende shootere. Kommer fjenderne for tæt på, så kan du med et tryk på en knap hugge med sværdet. Det dybere gameplay kommer til udtryk med de mange forskellige opgraderinger du kan købe for de guld mønter du samler i spillet. Samtidig har du mulighed for at vælge mellem fire forskellige typer af pile for at gøre dine angreb mere effektive mod bestemte typer af fjender. Du slipper for at gætte, da hver type af fjende har et lille symbol ved siden af sig, som viser hvad der lettest slår dem ihjel. Alt i alt er Merida en børnevenlig udgave af Kratos, og det er ikke så ringe endda.

brave_04

Historien er en genfortælling af filmen med sine egne små tilføjelser. Din mor er igen blev forvandlet til en bjørn, sammen med dine tre trillinge brødre og du er på jagt efter den onde bjørn Mor’du. Det fungerer virkeligt godt, også takket være den danske tale og tekst. Stemmeskuespillet er overbevisende og de mange kommentarer fra Merida er varierede nok til at de ikke bliver kedelige. Der er også små opgaver der skal løses hvor du får hjælp af dine tre brødre og det er noget af det sødeste i spillet. Mor bjørn hjælper også hvis antallet af fjender bliver for stort. Det passer også ind i stilen hvor det ikke er finessen med bue og pil som er afgørende men råstyrke alene.

brave_05

Der er også tilstrækkelig variation gennem spillet til at det aldrig bliver ensformigt. Der findes regelmæssige check punkter, så du ikke sættes særligt langt tilbage hvis du skulle gå hen og dø. Merida har uendeligt liv, og det er befriende at der ikke er anvendt store mængder af konsekvens pædagogik. Det ville også have været irriterende da der er nogle sektioner hvor du skal hoppe fra søjle til søjle. Det bliver desværre noget med at forsøge sig frem da perspektivet gør at det er svært at se om du rammer næste søjle eller styrter i døden. Banerne har nogle få afstikkere hvor du kan finde nye våben og dragter, selvom du primært følger en fastlagt rute. Dermed er kameraet også i faste vinkler som i hovedreglen virker godt, selvom ethvert tredje personspil uvægerligt render ind i problemer nu og da.

brave_03

Jeg har spillet Xbox 360 versionen og du kan også spille Merida på PlayStation og på nogle af de håndholdte. Grafikken er flot og animationerne er flydende så på den tekniske side har jeg ikke de store kritikpunkter. Der er også blevet plads til Pixars kunstneriske evner bl.a. når du har besejret en gruppe fjender og der blomstrer en eng frem i ren Okami stil. Spillet er hurtigt gennemført og så kan du vælge at spille videre for at låse op for alle Merida’s evner eller bare vælge at stille det tilbage på hylden.

brave_01

Spillet Modig er en glimrende fortælling med et velfungerende gameplay. Det er dejligt at se en prinsesse med ben i næsen og en stålsat vilje til at ville klare sig selv. Som movie-tie-in kan Disney Interactive være tilfredse med kvalitet selvom det som spil ikke er modigt. Valget af den sikre vej giver ikke de store overraskelser og dermed placerer spillet Modig sig midt i skalaen. God fornøjelse.

[box_info]Spillet er en retail udgave leveret af PR Nordic[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDanske Expeditions: Conquistador på kickstarter
Næste indlægTekken Tag Tournament 2
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
anmeldelse-modigSpillet Modig er en glimrende fortælling med et velfungerende gameplay. Det er dejligt at se en prinsesse med ben i næsen og en stålsat vilje til at ville klare sig selv. Som movie-tie-in kan Disney Interactive være tilfredse med kvalitet selvom det som spil ikke er modigt. Valget af den sikre vej giver ikke de store overraskelser og dermed placerer spillet Modig sig midt i skalaen.