Ridge Racer har altid været en elsket titel fra Namco Bandai og denne udgave er lagt i hænderne på finske Bugbear Entertainment. De har stor erfaring med bil spil selvom det måske aldrig er blevet til det helt store gennembrud. Denne udgave markerer også et paradigmeskifte for serien som bedst illustreres ved at scenen flytter fra Ridge City til Shatter Bay. Bliver denne titel det store spring fremad?
Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.
http://www.youtube.com/watch?v=dGeo2th1x4c
Det er et Ridge Racer som ikke ligner noget af det jeg har set tidligere. De karakteristiske bølgende grønne dale og de skinnende vandfald fra tidligere udgaver er erstattet af metropolen Shatter Bay, med høje bygninger presset ind hvor der er plads. Det har samtidig givet mulighed for at lave et opkog af elementer fra andre titler. Du kommer til at opleve eksplosioner som taget ud af Split Second og slow motion frags (take down) som hentet direkte fra Hot Pursuit. Det eneste som jeg genkender som Ridge Racer er drifting. Der er der sådan set ikke noget galt i og jeg er helt sikker på at det nok skal sælge. Det er bare ikke nyt og det minder ikke om det Ridge Racer jeg kender.
Unbounded er enkelt at gå til og kræver hverken den store forklaring eller masser af øvelse. Der er løb som Dominate, Destroy og Frag, hvor du enten skal komme først, ødelægge hvad du kan eller smadre dine konkurrenter. Du skal fylde din boost måler for at kunne – ja booste – altså få ekstra hastighed som gør det muligt at smadre ind i ting. Det opnår du lettest ved at drifte, det vil sige at skride rundt i svingene. Du kan også fylde måleren op ved at flyve gennem luften fra en rampe eller gnubbe sidespejle med dine konkurrenter, i det som kaldes et near miss.
Det er også det at smadre ind i ting som er det absolut mest tilfredsstillende. Når du nærmer dig noget som kan smadres, f.eks. en bygning eller en bro, så bliver punktet du skal ramme markeret. Du skal så udnytte din boost energi for at ødelægge målet, som så samtidig skaber en genvej på banen. Desværre kan alle dine konkurrenter også bruge din nye genvej, og da genvejen typisk kun giver et par sekunder i forskel er det kun fordi jeg elsker eksplosioner, at jeg udnytter muligheden.
Det hele er faktisk en smule for enkelt og let tilgængeligt. Det gælder både mulighederne for kamerapositioner som enten er bag bilen eller hen over fronten. Der er ingen mulighed for at sidde inde i bilen, så du får fornemmelse af hastighed. Hastighed. Smag på ordet. Hastighed. Jeg synes det hører naturligt med til et racer spil. På intet tidspunkts sidder jeg krampagtigt med hvide knoer, hjertet i halsen og tænker ”bare jeg klarer den” som i Blur. Det er meget mere kigge på uret, pille næse, spille kort mens jeg venter på at det bliver tid til at trykke på drift knappen og dreje. Rette op og gentag øvelsen indtil du har vundet. Selvom miljøet giver gode muligheder for varierede baner så er det alt for ensformigt badet i nuancer af orange.
Der er selvfølgelig variation bl.a. når du skal lege med lastbiler eller hvis du går i gang med at designe dine egner baner. Selvom det ikke er TrackMania eller ModNation er værktøjet glimrende. Det bliver først rigtigt godt når du har låst op for alt. Desværre er det også her lidt for enkelt og dine baner kommer alt for let til at ligne de baner som allerede findes. Du kan indsætte forskellige elementer som skal smadres selvom det ikke gør den store forskel for oplevelsen. Det er også mit største kritik punkt. Ridge Racer Unbounded lægger alle kortene på bordet i første løb. Når du har gennemført dette har du set hvad spillet har at byde på. Hverken mere eller mindre.
Ridge Racer Unbounded og Bugbear Entertainment er som skabt for hinanden. De kæmper begge med at holde trit med konkurrenterne hvor de får placerer sig lige uden for medaljerækken. Ridge Racer Unbounded er et udmærket spil, specielt hvis du ikke ejer en af de konkurrerende titler nævnt. Teknik, grafik og lyd lever helt op til det du med rette kan forvente i 2012 og derfor lander Ridge Racer Unbounded midt i skalaen. God fornøjelse.
Let tilgængelig Store eksplosioner Lav dine egen baner Det hele er set før i andre spil Jeg ønsker mere variation |