SonicG_00f

Det er nu 20 år siden at vi første gang kunne stifte bekendtskab med verdens hurtigste pindsvin i Sonic the Hedgehog. D. 4 november udgiver Sega Sonic Generations som fejrer Sonic’s 20 år i sit helt eget platforms univers. Hvordan har Sonic så klaret alle årene som vores helt?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

Det er selvfølgelig ikke det store historie der behøves til denne type af platformsspil. Mens alle Sonic’s venner fejrer hans fødselsdag bliver de suget tilbage i tiden af en mystisk fjende. Da Sonic begiver sig ud for (endnu engang) at redde sine venner møder han sit gamle jeg. Sammen kæmper de for at befri deres fælles venner.

Dermed er spillet skudt i gang og alle fans kan være helt rolige. Sega kommer ikke til at skuffe. Du skal selvfølgelig samle ringe gennem hver enkelt bane og selvfølgelig løbe og springe for at komme rundt. Det er tempofyldt og du er ofte næsten kun en blå skygge som suser gennem de mange farverige miljøer. Det er også de mange baner og miljøer som skaber oplevelsen Her kan du også glæde dig over mange af de fascinerende baner fra de mange spil udgivet gennem 20 år. Den første bane er Green Hill som stammer fra det første spil Sonic the Hedgehog og den følges op af mange andre klassikere som Speed Highway, Seaside Hill og Planet Wisp.

SonicG_02

I Japan har spillet fået tilnavnet White Time and Space (Shiro no Jikū) og det er tydeligt at se hvorfor når du ser menu strukturen i spillet. Den er i sig selv er et lille platformsspil. Den starter som helt hvid og efterhånden som du kommer igennem de forskelige baner bliver farverne lagt på. Det er en sjovt, samtidig med at det er velfungerende når du skal vælge mellem de forskellige baner og muligheder. Der er selvfølgelig masser af ting som du kan låse op for efterhånden som du spiller. Det giver også adgang til de mange udfordringer som du kan hygge dig.

SonicG_01

Sonic startede som et side scrollende platforms spil i 2D og udviklende sig over tid til et 3D platformsspil. Sonic Generation giver mulighed for at spille begge dele. Sonic’s alter ego fra tidligere tider, spiller banen som 2D. Vælger du nutidens Sonic spiller du banerne som 3D med de forskellige faste kamera placeringer som passer til banen. Det kan give lidt udfordringer fordi du let kommer til at glemme at Sonic klassisk ikke har helt de samme angreb som moderne Sonic. Når du som et lyn af blåt suser gennem en bane og benytter nogle af de nye Sonic angreb så er det højdepunktet af underholdning. Det er den Sonic vi kender og elsker.

Den eneste ting som jeg finder skuffende som Sonic fan er mængden af boss kampe. Jeg elsker de tempofyldte boss kampe som hver bane sluttende med. I Sonic Generation er der kun fire hvor de to er forholdsvis korte. Det overskygge ikke, at hele oplevelsen viser at Sonic stadig er i topform efter 20 år. Sonic plages kun af de traditionelle platforms problemer hvor 3D Sonic standser bart hvis du laver en lille fejl i styringen og 2D Sonic i nogle tilfælde virker lidt for flydende. Det er heldigvis småting når jeg kigger på den samlede pakke.

SonicG_03

Dette er ikke bare gammel vin på nye flasker, det er en komplet samling af 20 års højdepunkter. Det er skønt at se hvordan Sega udnytter de mange muligheder i en moderne konsol. Uanset om du spiller på Xbox, pc eller PS3 som er den jeg har spillet, så har Sega i Sonic Generations sørget for at der er noget for enhver genration af Sonic fans. Det fortjener fire ud af fem. Rigtig god fornøjelse.

Sonic i både 2D og 3D

De bedste baner fra 20 år

Farverigt og fornøjeligt

For alle som elsker platformsspil

Der er for få boss kampe