save_the_world_00f

Der er gået inflation i Move udgivelser i denne uge og som sædvanlig giver vi dig her på GamersLounge en anmeldelse. Denne gang har vi trukket i arbejdstøjet og skal redde verden i Start the Party Save the World.


Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=yl6ZjWcYs3A

Start the Party Save the World er et helt klassisk party spil. Der er intet mindre end 20 minispil som du kan vælge imellem. Fælles for dem er, at alle kan være med. Move kontrolleren omdannes til en ubåd, en helikopter, en kæmpe magnet, en kanon, en gryde eller et helt andet redskab. Så er det ellers bare om at komme i gang med at redde de stakkels ofre fra Doktor Grusom.

save_the_world_01

Det er lettilgængeligt, som et party spil selvfølgelig skal være. Du vælger en figur. Der tages et billede som projekteres ind som ansigt og så er det ellers bare om at komme i gang. Du kan vælge om spillet skal være på fast tid eller om det skal være overlevelse. Overlevelse kan blive hektisk og for begyndere vil fast tid være at foretrække. Normalt er der ikke meget at lave for tilskuerende andet end at grine og pege. I Save the World kan en af dine modstandere benytte en almindelige kontroller til at bevæge en fjende for at genere mest muligt. Det er en fin måde at skabe lidt ekstra udfordring uden at det bliver et spørgsmål om hvem der har brugt mest tid på at øve sig.

save_the_world_02

Universet med Doktor Grusom har den sædvanlige komiske tegneserie form hvor alt på en eller anden måde er forkert proportioneret. Det er lidt for store hoveder eller lidt for små hjul som alt sammen underbygger den enkelte scene. Indlæringskurven er lav og der går ikke lang tid før du når et forholdsvis højt niveau i den enkelte udfordring. Det drejer sig primært om at have den rigtige balance mellem hastighed og præcision. Præcision er noget som ligger rigtigt godt til Move. Ret meget mere er der faktisk ikke at fortælle, så se lidt mere video, inden den endelige dom.

save_the_world_03

Start the Party Save the World er en glimrende indledning til en hyggelig aften i venners lag. Jeg synes det vil være et sats at basere en helt fest på Save the World, selvom det sikkert kan gøres. Jeg havde gerne set dette som en PSN titel i stedet for en traditionel udgivelse. Start the Party Save the World giver en underholdende start på en fest og lander på et rundt 3 tal. God fornøjelse.

20 minispil

Let at spille

Bedst sammen med venner

Variationer over et tema

Kedeligt gennem længere tid