hotdoec_01f

Det er blevet tid til at anmelde endnu en genudgivelse som denne gang er blevet opdateret i et Extended Cut. Det er det femte spil i serien The House of the Dead som har fået titlen Overkill. Denne titel er oprindeligt udgivet i 2009 til Wii og nu er det så kommet til PlayStation 3 som en Move titel.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=5uYPvCvuk9g

The House of the Dead er et klassisk arcade spil som du kender fra en enhver velassorteret spillehal eller grillbar. Det trækker sine aner helt tilbage fra 1996 hvor det første spil så dagen lys. Det er en first person shooter hvor du automatisk flyttes fra scene til scene. Det kaldes også for en on rails shooter. Det betyder at det eneste du skal koncentrere dig om er at sigte og skyde.

Det grafiske udtryk kaldes grindhouse og er oprindeligt brugt om biografer som viste film som kombinerede sex, vold og det meget bizarre. Omslaget har også overskriften ”more blood…more gore…more strippers” og derfor er det også en Move titel for et voksent publikum. De to helte Agent G og Isaac Washington er igen på jagt efter den dybt kriminelle Papa Caesar. Han har udviklet et bizart stof som i bedste fald muterer mennesker til en zombie lignende tilstand. De uskyldige beboere i Bayou City, Louisiana er nu blevet forsøgskaniner og med hjælp fra de to strippere Varla Gunns og Candi Stryper skal Papa Caesar nu fanges.

hotdoec_02

Det er jo en genudgivelse så hvad er der egentligt af nyt? Det er selvfølgelig en Move titel som også kan spilles med en helt almindelig kontroller. Move er faktisk overraskende præcist og derfor er det helt sikkert med en Move kontroller du skal spille. Denne Extended Cut indeholder to yderligere baner Naked Terror og Creeping Flesh, hvor du spiller som de to strippere. Desuden er der mere bonus materiale, mere musik, mini spillene fra Wii, HD grafik og selvfølgelig 3D. Så det er faktisk meget pænt. Når du er igennem spillet givet det adgang til Director’s Cut hvor der er endnu flere udfordringer.

Gameplay er der ikke sket det store med. Du skal stadig nakke den ene mutant efter den anden samtidig med at du skal skyde bonus objekter for at få penge, mere musik og andre effekter. Faktisk vil jeg påstå at det ikke har ændret sig siden 1996. Der er der heller ingen grund til når det er så velfungerende. Jeg vil klar anbefale at du spiller det sammen med en kammerat. Det kan I nemlig gøre på samme skærm. Hvis I så starter med at varme op med filmen Planet Terror så er scenen sat til en fantastisk underholdende aften. Tilsæt selv drikkevarer efter smag og behov og så er der underholdning til de sene timer – hvis du tør.

hotdoec_04

Grafikken er opdateret til HD og det bærer de enkelte baner tydeligt præg af. Der er gode detlajer og både antallet og animationen af munanterne er fine. Det samme gør sig ikke gældende for mellemsekvenserne. Her skinner spillet alder noget tydeligere igennem. Lyd siden synes jeg er fantastisk specielt hvis du lytter til teksten og ser navnene på de enkelte bands. Stemmeskuespillet matcher genren og jeg har sjældent oplevet et spil med så mange platte sprogblomster og forbandelser. Det er grindhouse underholdning i bedste Peter Jackson stil.

hotdoec_03

The House of the Dead Overkill Extended Cut leverer nøjagtigt hvad der står på æsken. Det som det leverer, leverer det godt. Du kan spille det igennem på en aften eller to uden at det føles som en stor gentagelse. Når du lægger det fra dig er det hurtigt glemt. Det er et spil med gennemprøvede idéer med en god teknisk kvalitet. Hvis du er til action og specielt til grindhouse er det en titel som jeg kan anbefale. Det fortjener en solid vurdering på 3. God fornøjelse.

Move spil for et voksent publikum

Flere baner og eksta materiale

For alle grindhouse fans

Det hele er set før

Alder skinner igennem på nogle områder