Selvom det er ret sjældent hænder det alligevel, at en flok udviklere formår at få et ordentligt spil ud af et eksisterende franchise, og overraske både håbefulde fans og nytilkomne nysgerrige. Hvor spil som Batman Arkham Asylum kælede for persongalleriet og behandlede universet med respekt og finesse, fejler andre udviklere grumt i deres fortolkning, mens de febrilsk følger en ”checkliste” af features der er standard inden for genren. Rammer tordenguden Thor så plet, eller svinger han Mjølner lige ned i skridtet på sig selv?
Av, av, av! Det er mig en gåde at Marvel stadig lader Sega behandle deres elskede figurer så skamløst dårligt, at al sjæl forsvinder så hurtigt som et lyn på himlen. Det burde næsten ikke kunne gå galt i et mytologisk univers der har magi, monstre og våben så mægtige at de kan styre naturens kræfter, men Sega startede, med deres ekseptionelt dårlige Ironman 2, en helt ny skala af dårlig som de tilsyneladende har tænkt sig at udbygge. Thor mister på tragisk vis sin elskede Sif og i hans hævntørst drager han, stik imod Odin’s ordre, til Udgård ansporet af den snedige Loke der selvfølgelig har skjulte motiver. Er man bekendt med nordisk mytologi ved man, at dette er forudsagt til at være starten på Ragnarok og derved enden på alt andet. http://www.youtube.com/watch?v=3nbMbmg0ApQ Det bliver omgående tydeligt at man har haft for travlt med udviklingen. Titelskærmen er grim og uinspireret og giver slet ikke den mindste lyst til at trykke start. Når man endelig får samlet mod til det, ville man ønske ens tommelfinger havde brækket midt over i det man trykkede – det ville spare en for en masse smerte i sidste ende. Thor001 Spillet foregår i 3. person og har uden tvivl fundet inspiration hos titler som God of War eller Dante’s Inferno, men uden helt at forstå hvad der virkede for disse spil. Der er opgraderinger til evner og våben som i starten ser jævnt interessante ud, men hurtigt bliver ligegyldige når man uden problemer kan bruge de samme 2-3 angreb hele vejen igennem. Fjenderne er begrænset til 4-5 forskellige slags, som ændrer farve afhængigt af miljøet man befinder sig i, og efter et par timer med dem ved man hvad man kan forvente gennem resten af spillet. Banedesignet giver hverken rum eller lyst til at udforske og grafikken løfter sig kun sjældent over rædsom, endda med tilhørende framedrops (i hvert fald på Xbox 360) så snart der er mere end 4 fjender på skærmen samtidigt. Det bliver hurtigt tydeligt at Liquid Entertainment har været klar over det, for fjenderne kommer oftest i små grupper efter hinanden og det begrænser desværre morskaben en smule. Lyden leverer tilfredsstillende bulder og brag og musikken er hentet fra filmen, så den er godkendt. Stemmeskuespillet leveres ikke med den største entusiasme, men er alligevel noget af det eneste positive der er at sige om spillet, når alt samles sammen. Thor002 Thor har sine almindelige angreb, lyn, torden, jordskælv og vind som han kan afskaffe skurke med. Man finder hurtigt et par angreb at løbe med og spammer så dem hæmningsløst, til man står alene tilbage. Det hænder at du bliver udsat for et quick-time event, men oftest gør kamera eller andet at man ikke se, hvilke knapper man skal trykke. Undervejs finder man de velkendte steder at tanke liv og tordenkraft og der er tilmed blevet plads til et par puzzles, som ganske vist er begrænset til at dreje styrepindende den rette vej, men som belønner med XP. Banerne har også et award-system hvor man skal løse forskellige mål for at optjene ekstra XP. For lige at sætte trumf på, kan du også låse op for alternative kostumer eller farver på dine lyn. Thor003Og det er så det. Thor tager lidt længere tid at komme igennem end det gængse filmspil (ca. 10 timer), men det kan bestemt også ses som en svaghed i dette tilfælde. Det når ikke engang op og være middelmådigt og man mister langsomt troen på, at Sega nogensinde udgiver et filmspil som fortjener at se dagens lys. Om en måned kan det findes brugt i skammens kasse for en 50’er, men ikke engang der vil jeg anbefale at man kommer i nærheden af det. Jeg giver hermed min første bundkarakter, for med så omfattende kildemateriale er det jammerligt at man ikke får mere ud af det. Det er synd for fans og uforvarende forældre som vil forkæle ungerne. Skam jer Sega!

[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360.[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægGhost Recon går free-to-play
Næste indlægVideoanmeldelse: Rio
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!
anmeldelse-thor-god-of-thunderOg det er så det. Thor tager lidt længere tid at komme igennem end det gængse filmspil (ca. 10 timer), men det kan bestemt også ses som en svaghed i dette tilfælde. Det når ikke engang op og være middelmådigt og man mister langsomt troen på, at Sega nogensinde udgiver et filmspil som fortjener at se dagens lys. Om en måned kan det findes brugt i skammens kasse for en 50’er, men ikke engang der vil jeg anbefale at man kommer i nærheden af det. Jeg giver hermed min første bundkarakter, for med så omfattende kildemateriale er det jammerligt at man ikke får mere ud af det. Det er synd for fans og uforvarende forældre som vil forkæle ungerne. Skam jer Sega!