umvc3_00f

Tidligere på året tog jeg Marvel vs. Capcom 3 Fate of Two World under kærlig behandling. Her, et lille år efter, er Ultimate Marvel vs. Capcom 3 på gaden. Det er en redux eller opfrisket udgivelse af MvC3. Skal den have en plads under dit juletræ?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=LAQN2n0nm0g

Der er ingen grund til gentage hele anmeldelsen fra februar 2011 for det er stadig samme solide gameplay som stadig holder 100%. Så her vil jeg koncentrerer mig om det som er ekstra med i denne udgivelse. Min vurdering er at det indeholder hvad jeg kunne ønske mig til en redux. Der er ny baner, flere små finurligheder, flere figurer og så er der også lige blevet plads til en nye spiltype.

Lad mig starte med de små finurligheder. Der er ting som ikke betyder det store for selve spillet selvom det bidrager til stemningen. MvC3 foregår i et tegneserie univers og hvad er så mere naturligt end at give de forskellige menuer en baggrund som matcher dette? Ja nydelig detalje som er med til at hæve stemningen. Sådan er der detaljer rund omkring som er med til at holde spillet friskt.

umvc3_01

Det er selvfølgelig flere figurer, eller kæmpere, der er hovedattraktionen. MvC3 havde i alt 36 kæmpere. Set i lyset af at tidligere udgaver altid har haft mange flere, var mange fans skuffede. Det råder Ultimate Marvel vs. Capcom 3 bod på. Her er intet mindre end 50 figurer ligeligt fordelt mellem Marvel og Capcom universerne. Endelig er Strider Hiryu fra MvC2 tilbage, og entusiasterne finder også Phoenix Wright. Phoenix er advokat og kæmper mest ved at kast papir. Uuhh farlig advokat. Mine to favoritter er Ghost Rider og Frank West. Specielt er Frank West’s angreb med en indkøbsvogn med påmonterede motorsave noget jeg kan se igen og igen. Bortset fra Phoenix så er alle de nye rigtigt glimrende selv Nemesis Type-T fra Resident Evil.

umvc3_02

Når du går i gang med at spille opdager du også at der er lavet mindre justeringer på balancen mellem de forskellige figurer. Specielt er kampe i luften blevet anderledes da du ikke længere har mulighed for at blokerer i airdash. Det kræver at du går all-in hvis du ønsker at dominerer luftrummet. Der er lavet de justeringer jeg ville forvente for at sikre at der er en god balance mellem de forskellige kæmpere.

Der er også blevet plads til en ny spiltype kaldet Heroes & Herald, som bliver tilgængelig som gratis DLC. Det udbygger med et system med 100 forskellige kort med færdigheder og evner som kan anvendes under kampene om Jorden, som enten en af heltene eller som en af Galactus håndlangere. Den er desværre ikke kommet endnu så den må du have til gode. Det kan hænge sammen med at UMVC3 bliver en af launch titlerne til PS Vita og at alt DLC til PS3 udgaven er kompatibel med Vita. Mon ikke vi kommer til at se noget med at kort kan byttes mellem spillere på Vita?

umvc3_03

Jeg savner stadig de samme ting for at UMvC3 kommer helt i top. Det er f.eks. at der er flere detaljer i hver figur, at træning kan vise hvilke knapper du skal trykke og måske en spiltype eller to mere. Når det er sagt så er Ultimate Marvel vs. Capcom 3 et kampspil som er underholdende også selvom om du er helt grøn. Derfor rammer den igen et stort velfortjent 4tal. Rigtigt god fornøjelse.

Imponerende flydende grafik

49 rigtig sjove figurer

Meget høj teknisk kvalitet

Passer perfekt under et grantræ

Ønsker flere detaljer i figurene