Assassin’s Creed IV Black Flag anmeldelse

Jeg sidder her imellem et hav af notater, billeder, søvnmangel og the, samtidig med jeg skal anmelde Assassin’s Creed IV Black Flag og jeg på ingen måde ved hvor jeg skal begynde. Jeg sidder også med frygten og følelsen af at jeg stadig mangler en hel del i spillet.

Efter godt 26 timers spilunderholdning af den bedste skuffe, så har jeg stadig “kun” fokuseret på historien i spillet, samt multiplayer-delen i spillet og kan med største fornøjelse komme med et KÆMPE WOW.

Singleplayer delen:

Edward Kenway (som iøvrigt er far til Haytham Kenway som er en af de spilbare karakterer i Assassin’s Creed 3) er en ung engelsk mand, som ønsker at privateer et par år så han kan give sig selv og sin elskede en tilværelse, hvor spekulationer og penge ikke vil være et problem i deres fremtid. Han kæreste er dog imod det at komme til søs men går dog med til det, hvis det bliver ved de 2 år.

Herfra starter spillet med et søslag, som er ved at blive udkæmpet imellem vores hovedperson Edward Kenway og en snigmorder fra den hemmelige orden, som har et vigtigt dokument der skal leveres. Slaget udmunder sig i at Edward’s krudtlager på skibet springer og i eksplosionen, lander man på en øde ø, lettere kvæstet og med snigmorderen ved sin side. Herfra går man så igang med en lettere gennemgang af spillets styring, igennem en jagt på snigmorderen. Man jagter snigmorderen rundt på øen i bedste parkour stil, hvor erfarende spillere fra Assassin’s Creed serien hurtigt kan genkende styringen og for nye spillere er det vist en ganske god ting. Man ender jo selvfølgelig med at fange snigmorderen og give ham hans endelig stød, hvorpå man tager dokumentet samt hans skib som i spillet døber Alliken.

Spillets handling foregår primært om de 3 byer Havana, Nassau og Kingston som recidere under Spansk og Engelsk flag samt selvfølgelig det pirat’iske flag. Udover disse “primære” byer/øer så er der omkring 50 forskellige lokationer man kan besøge hvor Tortuga selvfølgelig er en af destinationerne.

På disse øer kan man, i bedste Far Cry 3 stil, flå dyr så man kan udvilke sit sortiment af tasker og dragter. I spillet er det også en vigtig ting at opgradere sit skib, så man har bedre chance for at vinde søslagene mod de lidt større skibe man kan støde ind i på sin vej. Der er selvfølgelig alt det vi kender fra Assassin’s Creed genren, hvor man skal løse snigmorder missioner, for at tjene penge og masse andre små sidemissioner som kan give lidt kulør på tilværelsen som pirat.

Spillet er som altid bygget op som open world strategic game, som betyder at man jo selv bestemmer hvordan man griber spillet an og hvor man har lyst til at tage hen, da man har et skib som transport middel. Jeg vil dog sige til nye spillere af genren, at man skal væbne sig en smule med tålmodighed, inden man skal og kan bruge skibet som transportmiddel og krigsmaskine. Det er dog vanvittigt underholdende at sejle rundt, finde sig et skib man vil borde, alt afhængig af lasten og så give sig i kast med skibets kanoner. Dette er dog en nødvendig for at kunne opgradere sit skib. Det er svært ikke at føle sig underholdt af de nye tiltag som ubisoft har gjort i denne udgivelse af Assassin’s Creed og af spillet i sig selv, både hvad angår gameplay og det grafiske aspekt i spillet.

Alt er dog ikke fryd og gammen, ihvertfald ikke fra mit synspunkt da jeg utallige gange er ved at rive de ikke eksisterende hårtotter ud af hovedet af styringen og Edwards helt ustoppelige lyst til at parkour’ere over ALLE de genstande man møder, når man løber i spillet. Det er især når man er på tidbegrænset missioner, at dette kan blive af ulidelig irritation at han vil op på romtønder og blomsterbed samt en særlig lyst til at ville hoppe og af husenes vægge når det med ubelejligt. Derimod kan han have svært ved at hoppe over en af de mange lanterner som står på havnene rundt omkring. Der vælger karakteren ikke at hverken hoppe over eller noget som helst – han bliver bare stående. Der er også lidt grafiske smuttere hist og pist, som dog enten kan være til stor morskab eller jævnt irriterende. Et par gange har jeg mødt delfiner, der hopper ud fra bjerge og derefter at forsvinde ud i den blå luft og soldater derefter en ordentlig øretæve, ender flyvende et par meter over jorden hvor han spjætter mere end en hund der drømmer.

Stemningen i spillet er suverænt og gameplayet i singleplayerdelen er ufatteligt spændende og histrioen fanger, så man har svært ved at slippe controlleren igen. Spillet er ENORMT med både sidemissioner både til lands og til vands, hvor man kan dykke efter skatte ved skibsvrag, sænke eller borde alle de skibe man nu har mulighed for i forhold til skibets formåen og udrustning. Man kan fiske efter hvaler, lede efter skjulte skatte via de skattekort man kan finde og indtage forter på de tilstødende øer. Mulighederne er mange og jeg må krybet til korset og sige at jeg er fuldstændig forgabt i spillet. Hvis man ikke allerede har spenderet i spillet vil jeg sige at det er et MUST for Assassin’s Creed fans og for nybegyndere af serien vil jeg sige at man bestemt ikke behøver at have prøve de foregående da historien og lokationerne slet ikke er de samme som foregående titler i serien. Det virker som om man har taget det bedste fra Ubisoft’s spillelager og forsøgt at smede dem sammen i denne titel og det er lykkedes -efter min mening, men alt er jo en smags sag.

Multiplayerdelen:

Det skal siges at jeg ikke har haft mange timer i selskab med multiplayerdelen i Assassin’s Creed IV Black Flag og jeg må sige at det kommer jeg nok heller ikke til i fremtiden. For mit synspunkt ligger at dette spil skal opleves og nydes i singleplayer. Jeg blev aldrig fanget af multiplayer delen i dette spil, da det virker som om man skal være en hardcore gamer i serien, før at man skal more sig over at nedtage fjender på spektangulære måder fra byen tage og træer.

I multiplayerdelen kan man vælge op til 15 karakterer og 8 forskellige lokationer hvor ens snigmorderi på andre spillere rundt om i verdenen, kan forgå. Man ligger dog knapt så meget mærke til de flotte scenarier som er i multiplayer da man er så fokuseret på at få løst de opgaver der nu følger med i de enkelte gamemodes.

Der er kommet en ny feature som er kaldet Pistolier mode hvor man kan få lystet styret med at holde en dyst i kamp med pistoler. Det kan faktisk være ganske morsomt da det kan være ret svært at ramme hinanden med pistolerne og gør jagten en smule hektisk men også ret så underholdende.

Gamemodes:

Artifact.

Denne gamemode er faktisk det som vi kender som Capture the Flag i f.eks Call of Duty serien. Lige så sjovt som det kan være i Call of Duty, lige så “kedelig” er det her. Jeg syntes virkelig det er den gamemode som er er mindst spændende i multiplayerdelen. De handler i bund og grund om at holdene, som starter i hver sin ende af kortet, skal hente flaget fra det modsatte hold. Dette fremgår jo tydeligt at titlen men man render faktisk bare for det meste bare frem og tilbage.

Domination:

Dette var min helt klare favorit i den tid jeg spillede online. Dette er også lige som Call of Duty, dog her kræver det dog at man er LANGT mere lydløs. Man skal okkupere et område hvor man passende kan gemme sig og lave de ønskede snigmord som er så underholdende. Man kan også vælge at gøre sig usynlig i befolkningen og dermed med list at tilkæmpe sig de områder som er oplyste.

Manhunt:

Manhun er egentlig bare at man får et mål hvor man derefter skal identificere sit bytte/mål og derved nedlægge denne. Det ene hold skal forsøge at skjule sig imellem mennesker og andet skjul, hvor det andet hold skal jagte. Dette er faktisk også ganske sjovt.

Wanted:

Wanted er egentlig bare free-for-all hvor man bare er sig selv hvor man får tildelt sig et mål, hvorpå man skal nedkæmpe eller snigmyrde dette. Når dette er sket, så er det en ny mission og så går det eller over stok og sten igen med nye mål og nedtagninger af sin modstander. Tricket er jo selvfølgelig at komme så tæt på så muligt hvor den anden skal jo forsøge at forsvare sig. Dette kan også udløse en del grin, hvis man sidder og spiller sammen. Det er egentlig lige bare en lille “leg” i hvem narre hvem.

Dette spil er en seriøs kandidat til årets spil fordi for pokker hvor er det godt. Jeg var ikke vildt begejstret for multiplayerdelen men er fuldstændig forgabt i singleplayerdelen. Det er så gennemført og vanvittig flot lavet. Gameplayet er eminent og man bliver straks fanget af historien. Det er også et stort plus i min bog at man starter “fra nul” og invitere nye spillere ind med et nyt koncept som pirat. Dog kunne styringen godt bruge en finpudsning, men ellers er jeg fuldstændig blown-away. Godt gået Ubisoft.

[box_info] Spillet er anmeldt på Xbox 360 og er leveret af Ubisoft[/box_info]