Assassin’s Creed Origins fra Ubisoft er et rigtig flot spil. Hvis du er så heldig at eje spillet og en PS5 eller Xbox Series X|S så kan du nu spille med 60fps. Opdateringen har været længe undervejs, men nu er den endelig kommet.

Opdateringen bringer Assassin’s Creed Origins op til version 1.6.0. Den lille patch fylder 2.9 GB på PC, 3 GB på Xbox og 8.2 GB på PlayStation. Udover at bringe 60fps til spillet på diverse platforme, så har hovedmenuen fået et nyt punkt. “Assassin’s Creed Franchise Store Menu” som tager dig ud til produkt siden på de givne online butikker, hvor du kan se udvalget af Assassin’s Creed spil og andet indhold.

Assassin’s Creed Origins ankommer også snart til Xbox Game Pass, så allerede d. 7 Juni kan abonnementerne kunne spille med 60fps.

Det seneste spil i serien Assassin’s Creed Valhalla kan allerede spilles med 60fps på PS5 og Xbox Series X|S. Indtil videre er der ikke annonceret et nyt spil i serien.