Ubisoft har annonceret en lækker nyhed for alle Nintendo Switch ejere. Assassin’s Creed The Ezio Collection er på vej til den lille håndholdte konsol og her får du hele 3 spil og 2 korte film i én samlet pakke.

Assassin’s Creed The Ezio Collection udkom første gang i 2016 på PS4 og Xbox One. Men denne gang er samlingen på vej til Nintendo Switch. I samlingen får du hele Ezios historie. Inkluderet er Assassin’s Creed II, Assassin’s Creed Brotherhood og Assassin’s Creed Revelations. Du får også to små film som hedder Assassin’s Creed Lineage os Assassin’s Creed Embers.

For mange Assassin’s Creed fans er Ezio historien nok den bedste i hele serien. Så hvis du har en Swicth liggende, så vis den lidt Assassin’s Creed kærlighed i næste måned!

Assassin’s Creed The Ezio Collection udkommer på Nintendo Switch d. 17 Februar, 2022.

Er ude nu på PlayStation 4 og Xbox One.