Bakugan_590


Bakugan Defenders of the Core
(DOTC) er det andet spil med Dan, Ace, Marucho og alle de andre populære figurer fra den japanske Bakugan tegnefilm eller anime, som er den korrekte betegnelse. Hvis du er til japansk inspireret spil- og underholdnings-kultur kræver spillet ikke yderligere introduktion. Kender du ikke Bakugan minder det om Pokemón og du kan læse meget mere om fænomenet her.

Det er Now Production som har udvilket spillet til Wii, Xbox, PS3, DS og PSP. Jeg har haft fingrene nede i Xbox 360 udgaven. Både fortællestil og opbygning matcher den formular som kendes fra den så populære japanske anime scene. Det betyder også, at der igennem hele historie-delen af spillet selvfølgelig er stort fokus på selve kampene. Det er også her du oplever den største forskel fra den tidligere version, Bakugan Battle Brawler. Battle Brawlers have stort set kopieret kampsystemet fra det traditionelle spil, hvilket mest appellerer til de inkarnerede fans af serien. I DOTC er dette nu blevet et realtids kampsystem, som ikke er helt så tro mod den traditionelle kortspils udgave. Det gør det også mange gange sjovere.

Du er i gang med at træne med din Bakugan, en drage som hedder Neo Dragonoid. Det foregår i den virtuelle verden Interspace. Noget går galt og pludseligt befinder du dig i en parallel verden til Jorden. Her forhindrer de onde Vexos, ved hjælp af nogle kraftige krystaller, alle i at forsvare sig med deres Bakugans. Du kommer fra en anden verden og er nu den eneste som stadig har kontrol over en Bakugan. Derfor skal du nu redde den jordiske parallelverden og befri dine venner.

Bakugan_00

Du starter med at snige dig igennem områder hvor du finder energi og taler med de lokale indbyggere, for at finde ud af hvad Vexos er i gang med at planlægge. Den energi du samler op bruges til at give dine Bakugans bedre evner og nye typer af angreb. Når du sniger dig rundt er din Bakugan en lille kugle, som du kan benytte til at bortlede vagters opmærksomhed, eller til at få energi som du ellers ikke ville kunne nå. Banerne leder frem til spillets væsentlige element, nemlig The Brawl eller Slagsmålet.

Som i Pokemón og meget andet japansk underholdning til et yngre publikum, er det altid store slag mellem gode og onde kræfter. Kampene sker som altid kun mellem forskellige fantasi væsner. Ja der bliver uddelt tørre tæsk i store mængder, helt uden at nogle menneskelignende figurer lider skade. Det er også derfor at dette spil har en PEGI 7 vurdering. Denne skarpe opdeling mellem virkelighed og fantasi synes jeg fungerer godt, specielt når man tager målgruppen på de 10 til 14 årige i betragtning (og fans af Bakugan uanset alder).

Bakugan_02

Du får mulighed for at kæmpe med mange forskellige Bakugans som alle har forskellige styrker og svagheder. Du skal selvfølgelig finde det bedste match mellem den Bakugan du vælger og dem du skal op imod. Kampene i de fantastiske miljøer, hvor din Bakugan er stor som et højhus, er flydende og intense. Mange bygninger og andre ting kan ødelægges. Du skal være forsigtig, for du mister point for det du smadrer. Det er slet ikke så simpelt som det lyder. Du stiger hurtigt i graderne og får adgang til avancerede forsvar og angreb sammen med to special handlinger som du selv vælger.

Dette underholdende kampsystem er også lavet som split screen, så du kan spille mod en ven eller mod computeren. Der findes en række forskellige spil typer som giver ekstra underholdning, hvis du bare lige skal have din daglige Bakugan kamp.

Bakugan_03

På den tekniske side er det ikke stemmeskuespillet som hiver en Oscar hjem. Det er selvfølgelig også et af de kendetegn som kan være et bevist valg for at få den rigtige stemning. Det er helt sikkert, at tredje persons kameraføringen ikke er et bevist valg. Du kan ikke vælge kamera position og det giver nogle situationer, hvor du kommer til at tage en forkert beslutning. Grafisk synes jeg det rammer godt, selvom anime stilen er en smagssag. Det er synd, at der ikke som et minimum er lavet en funktion så man kan vælge undertekster. Dansk tale ville være fabelagtig selvom det nok ikke er opnåeligt i vores lille sprogområde, så undertekster ville være en forbedring – selv engelske tekster ville hjælpe.

Bakugan Defend the Core er en titel som er vanskelig at sætte en samlet vurdering på. Den har helt klart en række elementer som vil tiltale mange, selvom der ikke er nye tiltag. Du vælger selv hvordan du ønsker kampene skal være. Hvis du vælger at hamre løs på knapperne bliver det ensformigt. Du får meget mere ud af at vælge din strategi og spille taktisk. Det gør kampene udfordrende og underholdende. Når jeg tager målgruppen i betragtning, er jeg sikker på at det nok skal underholde og for mig vipper det spillet op på vurderingen nedenfor.

Velfungerende gameplay

Underholdende kampe

Brawl i split screen

Kamera placering er fast

Beregnet til yngre spillere