Det glæder mange fans at Rocksteady er tilbage i førersædet i Batman Arkham Knight der udkommer til oktober. Udover at det nu bliver muligt at bruge Batmobilen, fordi handlingen denne gang foregår i hele Gotham City, så har Rocksteady endnu en overraskelse. Arkham Knight er IKKE Batman, men en helt ny skurk der er skabt sammen med DC’s Geoff John. Det er ikke meget information vi har, selvom Stefton Hill (instruktør på titlen) kunne afslører at de ville have en skurk der kunne matche Batman og at denne udgivelse afslutter trilogien med en brag.