Den seneste iteration af EA’s og svenske DICE’s militær shooter Battlefield er ude i model 2042. Det er en udgivelse der er blevet forsinket en måned i forhold til den oprindelige plan. Mange andre titler er udskudt til næste år da forskellige strategier for pandemihåndering har kostet på effektiviteten hos det private erhvervsliv. BTW – Utrolige konsekvenser fordi en kineser absolut skulle spise en flagermus. Nå men så er spørgsmålet om en måned har være nok?

Battlefield 2042 kommer med All-Out Warfare som indeholder Breakthrough og signaturspiltypen Conquest hvor to teams med hver 64 spillere kæmper mod hinanden. De nye baner er smukt skabt og der er endeligt rigeligt med plads til at det giver mening med 128 spille i samme spil. Samtidig er der blevet plads til den helt nye spiltype som kaldes Hazard Zone. Det er en battle royale type selvom DICE har gjort hvad de kan for at forklare det ikke er battle royale. I Hazard Zone er der 32 spillere delt i hold af 4 som skal finde harddiske fra havarerede satellitter, som beskyttes af AI spillere. Der er Uplinks hvor du kan få dine teammates tilbage hvis de dør men dør hele teamet er I færdige. Når spillet starter så kan du kun vælge et stærkt begrænset udvalg af våben. Som du gennemfører Hazard Zone spil så tjener du penge du kan bruge på våben. Jo flere spil du vinder i træk jo bedre muligheder har du får at købe våben til næste runde. Udfordringen er at hvis I dør så mister I alt, mens at det kun er vinder teamet som får masser af penge og alt det udstyr de har købt. Det er begrænset hvad Hazard Zone har af tiltrækning på solospillere. Og hvem gider bruge sine penge hvis der spilles med randoms.

Jeg synes at hele systemet med klasser er blevet noget udvandet. Nu bliver det ikke som tidligere kaldet klasser men nu er du en Specialist: Assault, Support, Recon eller Engineer. Her kan alle have ethvert tilgængeligt våben, en gadget af en eller anden art og så et stykke udstyr. Det betyder også at uanset rollen så kan de fleste gør nøjagtigt det samme. Maria Falck er Support og kan helbrede folk ved at skyde en kanyle fra sit specialudstyr. Du kan også vælge at udstyre dig med medicinkassen eller bare gå hen til en spiller som er nede og få vedkommende på benene igen. Det samme gælder som sagt våben. Alle kan have eksplosiver eller en launcher. Der er bare ikke rigtigt noget specielt over at være specialist. Kommer du ind mens alle andre har spillet længe så tager det lang tid før du kan få våben levelet op til de kan bruges til noget. Hvorfor findes der ikke nogle anvendelige standard loadouts indtil du har låst op for tilstrækkeligt til at designe et våben som er brugbart. Nej du skal pinedød være kanonføde indstil du er steget nok i graderne til at få låst attachments op så du kan være med. Noget sjovt er mulighed for at skifte mellem forskellige attachments på samme slot. Noget jeg savner er en bedre aim assist på PlayStation. Det er helt sikkert jeg ikke skal enable cross platform.

Kigger du under Battlefield Portal så åbner hele den gamle verden af Battlefield. Det er faktisk her at det bedste er blevet gemt. Er du træt af en alt for lang time to kill, så er der 3 klassiske Battlefield oplevelser: Battlefield 1942, Battlefield Bad Company 2 og Battlefield 3. Her finder du både alle de gamle klasser samt de våben som også er kommet med til 2042. Synes du de sædvanlige spiltyper er for kedelige så kan du lave dine helt egne regler. Du kan vælge alle former for indstillinger og lave spiltyper hvor du kun har kniv eller at du skal hoppe for at genlade. Du kan også deltage på servere som andre har lavet. Det virker noget tyndt befolket og det ser ud til at DICE spreder spillerbasen alt for tyndt når hver server skal bruge 128 spillere.

Battlefield 2042 sætter alt på ét bræt. All-Out Warfare og Hazard Zone skulle vise nye veje for Battlefield og det har kostet på både mindre tidkrævende spiltyper som team death match samt færre våben og mange andre ting som jeg kender fra serien. Portal er en rigtig perle og fans kan glæde sig over masser af underholdning i kendte omgivelser.

Tak til Lead Agency og EA for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægHyperX FURY Ultra – anmeldelse
Næste indlægSådan bygger du i Fallout 76
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.