En gang imellem er det sundt at få gang i de små grå. Så vi finder vores Nintendo Switch frem og får sat godt gang i Big Brain Academy: Brain vs Brain.

Vi har nævnt det før, men gør det gerne igen. Nintendo Switch kan et eller andet for at holde den lokale multiplayer i gang. Det beviser den en gang til med Big Brain Academy: Brain vs Brain som er landet for nylig til denne herlige hybrid konsol.

Big Brain Academy: Brain vs Brain er i bund og grund ”bare” en samling af en masse små hjernevrider spil. Det er kan vi med det samme sige, en ganske sjov måde at motionerer de små grå på. Spillet byder på 20 små spil, så der er rigeligt at gå i gang med.

Målet med spillet er at ramme så bredt som muligt, og det gør det faktisk. For der er god mulighed for at tilpasse sværhedsgraden, så den passer til den spiller der spiller det. Selvfølgelig er alt relativt, ås der er jo grænser for om det passer præcist til alle. Men der er i hvert fald rigelig mulighed for at ramme de brede publikum.

Når vi taler små spil (eller i daglig tale ”minigames”) som man kan spille, så er det svært ikke at tænke på Mario Party spillene. Men der er Big Brain Academy: Brain vs Brain så i en helt anden stil.

Men når det så er sagt, så er det faktisk ret underholdende at spille. Vil ikke sige det er det mest varierende spil der findes, men det har faktisk ret meget at byde på selvom det ligger i den billige ende af skalaen.

Hvis vi ser tilbage på Big Brain spillene, så har Big Brain Academy: Brain vs Brain ændret kursen en smule. For før hen var det meget i fokus man gerne skulle spille dagligt for at holde hjernen i gang.

Men nu er fokus lagt et helt andet sted. Nu satses hele butikken på at skabe et spil som kan samle hele familien. Og det må man sige at de nu har ramt meget godt, for det er et spil som klart henvender sig til hele familien.

Big Brain Academy: Brain vs Brain er lige til at gå i gang med for alle. Så hvis du savner et spil som kan samle familien på en mørk vinterdag, så er det uden tvivl dette spil du skal have fingrene i.

Og vi kan lige tilføje, at hvis spillet frister men du er usikker, kan en demo downloades kvit og frit på Nintendos Eshop.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægXbox køber Activision Blizzard for 450 milliarder
Næste indlægRainbow Six Extraction – anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
big-brain-academy-brain-vs-brain-anmeldelseBig Brain Academy: Brain vs Brain er lige til at gå i gang med for alle. Så hvis du savner et spil som kan samle familien på en mørk vinterdag, så er det uden tvivl dette spil du skal have fingrene i.