Blue Microphones, der står bag nogle af verdens bedst sælgende USB-mikrofoner, lancerer nu to spritnye udgaver af deres mikrofoner i Norden. Den anmelderroste USB-mikrofon Yeti kommer i en elegant hvid udgave og den Skype-certificerede Snowball iCE i sort. De stilfulde mikrofoner leverer lyd i studiekvalitet og er ideelle til at optage musik, podcasts, YouTube-videoer, spil-streaming og meget mere.
Gennem de seneste 20 år er Blue Microphones gået forrest inden for lydteknologi, og nu udvider virksomheden sin populære familie af USB-mikrofoner. I mange år har Blue sørget for kvalitetsoptageudstyr til nogle af verdens største kunstnere – fra Bob Dylan til Imagine Dragons – og dermed hjulpet dem til at udvikle deres unikke lyd og skabe musik på nye måder. Med Yeti Whiteout og Snowball iCE Blackout tilføres serien et friskt pust i form af nye designs. Begge modeller kombinerer et moderne udtryk med alsidig funktionalitet – og hjælper dermed den nye generation af indholdsskabere til at opnå høj lydkvalitet på deres videoblogs, i deres podcasts og på YouTube.
Blues mikrofoner er blevet kaldt “internettets mikrofoner” og har på mange måder været med til at bane vejen for en generation af brugergenereret indhold. Med over en milliard YouTube-seere og 100 millioner Twitch-seere på verdensplan er der en stadig stigende efterspørgsel på netop den type indhold, og nogle af de største YouTube-stjerner som fx PewDiePie samt populære Twitch-streamere og v-loggere har længe optaget deres lyd med Blues USB-mikrofoner. Og med to nye designs er der rig mulighed for at give sit ”multimedie-setup” et løft.
Yeti gør entre i et cool, hvidt design
Et af de nye designs fra Blue er den populære Yeti-mikrofon, som nu fås i et elegant, hvidt design under navnet Whiteout. Yeti, der er en af de mest populære USB-mikrofoner i verden, bruger Blues egne kondensatorkapsler for at kunne levere lydoptagelse i højeste kvalitet og har et vælg af anvendelsesmuligheder. Mikrofonen har fire forskellige optagevalg: vælg fx direktionel til stemmeoptagelser og lydtransmission, bidirektionel til interviews, omnidirektionel til at optage lyd fra større grupper eller stereo til situationer, hvor man har brug for at skelne mellem lydkilder fra venstre og højre.
Yeti har også et indbygget jackstik til høretelefoner, så man undgår forsinkelser i lyden, direkte volumenkontrol til høretelefonerne, mute-knap og nem styring af optagevalg og mikrofonens lydniveau. Yeti er en plug-and-play-mikrofon, der fungerer med både PC og Mac og kan optage direkte til computeren. Det nye design tilfører stil til ethvert udstyrs-set-up, uanset om man optager musik, videoer, podcasts etc.
Snowball iCE ruller ind i Norden i nyt sort design
Den anden nyhed fra Blue er USB-mikrofonen Snowball iCE, der nu kommer i en Blackout-udgave. Den sorte version af den populære sneboldrunde Snowball iCE med specialbygget kondensatorkapsel sikrer en krystalklar lyd, som er lysår foran den lyd, computerens indbyggede mikrofon kan præstere. Opgraderer man på lydfronten med Snowball iCE, er man sikret lyd i CD-kvalitet på sine lydoptagelser til fx YouTube, og man opnår den bedste lydkvalitet i stemmeprogrammer som Skype, Twitch, FaceTime eller lignende. Snowball iCE er Skype-certificeret og garanterer krystalklar lyd, uanset hvor eller hvordan man bruger den. Fører man en samtale over Skype med nogen på den anden side af jorden fra kontoret, eller sidder man hjemme i stuen og streamer live på Twitch, går ens stemme klart og tydeligt igennem.
Pris og tilgængelighed
Yeti er tilgængelig i fire designs (Silver, Platinum, Blackout og nu Whiteout) til vejledende udsalgspris på 1195 kr. Snowball iCE fås skinnende i hvid og i Blackout til en vejledende udsalgspris på 449 kr. Begge modeller fås i butikker og online hos Komplett, Elgiganten og andre autoriserede forhandlere.
Blues serie af USB-mikrofoner tæller desuden:
- Yeti Pro – verdens mest alsidige USB- og XLR-mikrofon i højeste kvalitet
- Yeti Studio – det komplette system til stemmeoptagelser
- Nessie – den første USB-mikrofon, der kan tilpasses alle tænkelige forhold
- Snowball – den mest intuitive USB-mikrofon til enhver applikation (fås i tre farver)
- Tiki – støjreducerende USB-mikrofon til Skype
- Radius II – ophæng til Yeti- og Yeti Pro-mikrofoner i klassisk design
Se mere på www.bluemic.com














