Det bliver vildt, voldsomt og vanvittigt våbenspækket, når Borderlands 4 lander den 12. september 2025. Og nu kan du sikre dig din billet til kaosset, for spillet er officielt åbent for forudbestilling på PS5 og Xbox Series X|S samt forudkøb på PC via Steam og Epic Games Store. En version til den kommende Nintendo Switch 2 er også på vej – mere info følger senere.

Tre udgaver – én for enhver fan

Borderlands 4 kommer i tre forskellige udgaver, så du kan vælge lige præcis det niveau af lootsyge, du føler dig klar til.

Standard Edition – 69,99 USD

Den klassiske oplevelse:

  • Hele grundspillet
  • Gilded Glory Pack som forudbestillingsbonus:
    • 1 Vault Hunter-skin
    • 1 våbenskin
    • 1 ECHO-4 Drone-skin

Det er Borderlands, som du kender det – med eksplosioner, latter og våben i billionvis.

Deluxe Edition – 99,99 USD

Mere loot, mere lir:

  • Alt fra Standard Edition
  • Fire nye områder med missioner og boss-kampe
  • Fire Vault Cards med unikke udfordringer og belønninger
  • Nye våben og køretøjer
  • Firehawk’s Fury Weapon Skin
  • Bounty Pack Bundle med post-launch DLC

Deluxe-udgaven er for dig, der elsker at udforske og har en svaghed for ekstra content.

Super Deluxe Edition – 129,99 USD

Den ultimative samling:

  • Alt fra Deluxe Edition
  • Ornate Order Pack (4 Vault Hunter-skins, hoveder og kropstyper)
  • Vault Hunter Pack: To nye spilbare Vault Hunters
  • To nye kortområder og historiemissioner
  • Flere våben, gear og kosmetik

Denne udgave er til de sande fans, der vil have ALT – inklusive fremtidens DLC.

Hvad med efter udgivelsen?

Gearbox og 2K Games har store planer for livet efter lanceringen. Her er nogle af højdepunkterne:

Vault Hunter Pack (Super Deluxe)

  • 2 nye spilbare Vault Hunters
  • 2 historiepakker med nye missioner, områder og loot

Bounty Pack Bundle (Deluxe og Super Deluxe)

  • 4 nye områder med boss-fights
  • Vault Cards med nye belønninger
  • Nye køretøjer og kosmetik

Og bare rolig – der kommer også gratis opdateringer, community-feedback justeringer og flere overraskelser, som endnu ikke er afsløret.

Fan Fest og gameplay på vej

Hvis du ikke allerede er hypet, så sæt kryds i kalenderen 21. juni, hvor Borderlands Fan Fest byder på nyt gameplay, en frisk story trailer og meget mere. Eventet bliver livestreamet fra kl. 21:30 dansk tid via Borderlands’ officielle Twitch-kanal.