Uanset om du har brug for hjælp med det kulinariske i køkkenet eller det botaniske i haven, kan du få hjælp til kreativiteten med Mama. Den 6. marts er Mama tilbage i de to spil Cooking Mama: Bon Appétit! og Gardening Mama: Forest Friends, begge til Nintendo 3DS-systemet.

Der er naturligvis ikke noget, som smager så dejligt som Mamas mad. I Cooking Mama: Bon Appétit! er det dog dig selv, som skal lave maden med Mama som rådgiver. Det gælder om at perfektionere opskriften og låse op for nye opskrifter. For alle madinteresserede, som ønsker at få udfordret sin madbegavelse!

Der findes over 60 opskrifter i spillet. Desuden indeholder det mange mini-spil, der blandt andet tester dine kundskaber og dine reflekser. Der er også en Download Play-funktionalitet, hvis du vil spille med venner. I behøver kun en spilkassette for at kunne spille flere sammen her. Gør du brug af SpotPass, vil du modtage bonusgenstande.

I Gardening Mama: Forest Friends har du adgang til en række haveredskaber og til over 50 slags planter, så du kan skabe din drømmehave. Sammen med Mamas ekspertise lægger du ud med en tom grund. Ud over grundspillet findes her også flere sjove mini-spil.

Efterhånden som din have vokser, modtager du belønninger i form af frø, blomsterløg og træer. Din avl og høst kan du sælge til forskellige butikker. I spillet kan du ekspandere endnu mere og via SpotPass kan du modtage fine bonusgenstande.