Spion-temaet kører fra start af når du starter CounterSpy op første gang. Musikken lyder som noget fra en James Bond film, og gør at jeg føler mig rigtig godt tilpas fra begyndelsen. Det fortsatte de næste par timer, men så var spillet desværre ikke længere. counterspy1

CounterSpy foregår under den kolde krig, og din opgave er at undgå en atomkrig mellem imperialisterne og socialisterne. Det gør nok heller ikke noget at kalde dem for USA og Sovjetunionen. Du arbejder til gengæld ikke for en af siderne, men for en helt tredje organisation, hvis formål er at ødelægge begge siders planer. Det er her, at du kommer ind i billedet. Det er nemlig dig, der skal hjælpe med det.

CounterSpy er et stealthy platformspil, som også har lidt tredje persons vinkel, når man eksempelvis går i dækning bagved en kasse. Ved at snige dig gennem banen, skal du stjæle imperialisternes og socialisternes atomplaner, og derved forpurre deres arbejde med at sende deres atomvåben afsted. Men man skal passe på, at man ikke bliver for dristig, for så bliver vagterne mistænksomme, slår alarm og sender deres bombe afsted – og så har du tabt.

Hvcounterspy2is du spiller spillet rigtig godt, kan du til gengæld få rigtig lang snor. Der er forskellig grad af mistænksomhed. Man mindsker den ved at få isoleret officerer. Hvis en officer er alene, vil han nemlig ikke angribe dig, men opgive og sænke defcon-niveuaet, og så har du lidt længere snor. Det er dog ikke lige nemt at få ham isoleret. Ofte står han blandt andre vagter, og så er det svært at undgå at ramme ham.

Undervejs får du samlet dollars, tegninger og planer sammen. De kan bruges til at opgradere din mand med bedre våben og skills. Eksempelvis et maskingevær eller mere liv til din mand. Det er brugtbart, og det er svært at klare sig uden, men vil man virkelig lege superspion, så skal man bruge pistolen med lyddæmper. Jeg er måske lidt farvet på det her punkt. Jeg er kæmpe fan af Metal Gear-serien, og når man render rundt med pistolen med lyddæmper, så vækker det minder.counterspy3

Jeg har moret mig rigtig godt med CounterSpy, og jeg kommer til at finde det frem fra tid til anden. Vagterne eller fjenderne er lidt utilregnelige – nogle gange
spotter de en, andre gange gør de ikke, selvom situationerne er helt ens. Det ødelægger til gengæld ikke oplevelsen, for det gør bare, at man skal være opmærksom hele tiden. Det eneste kritikpunkt er spiltiden. Jeg kunne godt bruge et par timer mere. Til gengæld kan man sagtens spille det igen. Banerne bliver genereret tilfældigt, så banerne ser aldrig helt ens ud.

Alt i alt har det været en god oplevelse, som jeg sagtens kan anbefale. Et hyggeligt lille spil, som indeholder en fin omgang underholdning. Spillet byder på lidt af hvert. Uanset om man kan lide platformspil, skydespil eller bare stealthy spil, hvor man skal snige sig igennem. Man bestemmer nemlig selv om man vi skyde sin vej igennem, eller om man vil være en rigtig superspion og snige sig igennem banerne. Det sidste er det sværeste, men du bestemmer selv, hvad der passer dig bedst.

Go’ fornøjelse.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægOpdatering til Watch_Dogs
Næste indlægStar Wars: Commander ude på AppStore
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal
counterspy-anmeldelseSpion-temaet kører allerede fra start af når du starter CounterSpy op første gang. Musikken lyder som noget fra en James Bond film, og gør at jeg føler mig rigtig godt tilpas fra begyndelsen. Det fortsatte de næste par timer, men så var spillet desværre ikke længere.