Crackdown 3 er endelig ude efter flere års venten og forhåbninger. Spillet har været udskudt gang på gang, men nu er den altså ude og hvordan er den så? Uha, det er et spørgsmål med et blandet svar. De tidligere Crackdown spil har budt på mere af samme. Men med Crackdown 3 var forventningerne skyhøje. Er det alt hvad man kunne håbe på og hvad der er lovet eller falder spillet tungt til jorden.

Terry Crews gir den som Commander Isaiah Jaxon

Som agent har du til opgave at nedlægge og destruere organisationen kaldet Terra Nova. De har med magt og vold, overtaget byen kaldet New Providence. Men det er ingen let opgave og du skal som agent stige i level ved at indsamle energi kugler, der kan styrke dine færdigeder lige fra hvor højt du kan hoppe til hvordan du bruger dine muskler i kamp. Dette er nødvendig, da magtfulde personer fra Terra Nova har overtaget byens forskellige distrikter og disse top bosser er dine mål.

SUPER AGENT!

I Crackdown 3 spiller man som en kvindelig eller mandlig agent der er oppe imod store odds. Man kan vælge blandt flere forskellige agenter. Som noget helt nyt og noget som er blevet brugt i godt og vel alt PR af spillet, er at man kan spille som Terry Crews. De fleste genkender ham sikkert fra tv-serien Brocklyn Nine-Nine, et hav af film og de lidt ældre Old Spice reklamer. Han giver den fuld skrue som Commander Isaiah Jaxon.

Der er ikke meget grund til at vælge andre agenter fremfor ham, da han klart er den fedeste og mest interessante at bruge. Han figurere også i spillets første mellemsekvenser og på propaganda tårne rundt om i spillet. Men udover introen, nogle få linjer og hans udseende, så er han overraskende lidt med i spillet. Hvilket er forståelig nok, da man kan vælge andre agenter og man ikke har villet spilde for meget tid med at indtale dialog for en agent, nogle ville vælge fra. De forskellige agenter har alle mindre forskellige fordele, men ikke noget overvældende. Rundt om i New Providence kan man finde forskellige agenter, der så kan åbnes op for i spillet.

Hvis man før har spillet et Crackdown spil, så har du allerede et godt billede af hvad du kan forvente her. Selve strukturen og måden det hele er bygget op på, er mere eller mindre som de to forgangne spil i serien. Du finder energi kugler, der gør dig stærkere. Du kan køre i biler, hoppe højt og bruge forskellige våben til at ødelægge fjenderne. That’s it.

Der hvor Crackdown 3 gør det super godt, er når man skal stige i level. Det er super fedt at se ens agent skrige af kraft og så dernæst lukke op for nye tricks eller forbedringer. Det virker bare og man kan hele tiden se med i siden af ens HUD. Her er alle ens egenskaber i cirkler og man kan følge med i hvor meget man mangler, for at stige til den egenskabs næste level. Systemet er meget magen til de andre Crackdown spil, men denne gang kan man åbne op for lidt flere egenskaber for ens agent. Det er lidt fedt at bære rundt på en tank, sætte den på en skyskraber og så bare pløkke biler nede på gaden.

Men hvordan er spillets gameplay og mission struktur? Oh boy! Altså, er man glad for at befri fjender, udradere kommandoposter og ødelægge den ene base efter den anden, så kommer du til at føle dig hjemme her. Alle missioner leder optil at man skal imod en boss alt efter hvilken distrikt man befinder sig i. Det er også super fint, men det man skal klare for at nå op til en boss, er bare en kombination af de samme missioner på repeat. Der er ikke meget omend nogen variation i det man skal og efter blot de første timer, havde jeg indset hvad resten af min tid med spillet skulle gå med.

EN LIVLØS VERDEN

Jeg er helt tosset med åben-verden spil. Sandkasse genren er så vanedannende, men der skal være nogle krav der bliver mødt og det samme gælder helt sikkert også for andre. Der skal være masser af interaktivitet, mulighed for at udføre fuldstændige tossede ting, rigelig med indhold og det skal være sjovt. Crackdown 3 tikker kun enkelte bokse af og det er desværre i den lave ende.

Byen New Providence er til tider smuk at se på, men så snart man begynder at bevæge sig rundt i den åbne verden, så finder man hurtig ud af hvor livløs den er. Med spil som GTA V eller Red Dead Redemption 2 hvor man kan se liv overalt og personlighed i de mennesker man møder, er Crackdown 3, for et spil i 2019, mindre skuffende hvad angår spillets indbyggere. Der sker simpelthen for lidt.

Af interaktivitet og sidemissioner, så er der da lidt at komme efter, men ikke meget. Man kan køre ræs mod tiden, teste ens færdigheder med spring fra bygning til bygning og andre småting.

Har selv spillet de tidligere spil på Xbox 360 og da de lignede hinanden utrolig meget hvad angår gameplay og indhold, så var mine forhåbninger til Crackdown 3 høje – også for høje. Der har været vist videoer, demonstrationer og tech-videoer i vildskab i årenes løb der fortalte om den enorme kraft fra brug af cloud computing, der ville muliggøre at kunne ødelægge en hel by, hvis det var det man lystede. Det kan man bare ikke og kun tildels i multiplayer.

TOTAL KAOS!

Multiplayer er underholdende til husbehov. Det er sjovt at tage en runde eller to, men der er ikke implementeret noget mål. Der er ingen XP, du kan ikke stige i rang, eller lukke op for ekstra mere badass våben. Multiplayer hedder Wrecking Zone og selv her er spillet ikke super godt optimeret. Oplevede ofte timeout på matchmaking, efter en evigheds venten. Selv efter den seneste opdatering, er dette ikke blevet forbedret.

I Wrecking Zone kan man opleve total ødelæggelse af ens omgivelser ved hjælp af skyens uendelige krafter! Der er to modes at vælge imellem: Agent Hunter eller Territories. Du kan splitte banen ad på mange måder med håndvåben, granater eller ved at bruge supertricks til at smadre igennem vægge. Det kan gå hæftig for sig og når alle spillere giver gas, så er det at det fanger og man lige skal have en runde mere med. Men ellers, er der som sagt, ikke meget at komme tilbage efter.

Taget alt det negative i betragtning, er spillet ikke fuldstændig forfærdelig. Multiplayer er sjov at tage en runde eller 3 i og singleplayer byder på vanedannende level-up action. Men er det nok til at smide den fulde valuta for et spil som Crackdown 3? Man skal i hvert fald være fan af de tidligere spil.

Crackdown 3 blev anmeldt på Xbox One.

Spillet findes også på PC og kan spilles via Xbox Game Pass.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRemote Play er nu muligt på iOS
Næste indlægSphinx And The Cursed Mummy (Switch) – Anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
crackdown-3-anmeldelseCrackdown 3 er et spil der har lovet lidt for meget og leveret noget der høre mere hjemme i Xbox 360s tid. Har man spillet Crackdown 1-2, så har man oplevet det store hele af 3'eren. Grafikken er fin og eksplosionerne store, men her stopper fanfaren. Multiplayer er i den grad sjov, men uden det store formål end at underholde en time eller to, er der ikke meget at komme tilbage efter. Man skal også være heldig hvis man overhovedet kommer ind i et spil. Historien er ikke fantastisk og missionerne er meget af det samme. Havde jeg håbet på mere, i den grad. Det er en smagssag og andre vil helt sikkert finde mere underholdningsværdi i spillet end jeg har.