Sphinx and The Cursed Mummy er en gammel kult klassiker, som jeg for første gang stiftede bekendstab med på Gamecube. Jeg husker, at jeg elskede spillet, og at var et fedt “Zelda” eventyr. Nu efter 15 år, er Sphinx tilbage på Nintendo Switch. Men er spillet ligeså fedt som den gang?

Mytologien

Egypten er i turmult og Sphinx og Horus får til opgave, at finde et magisk svær, som skal kunne redde verdenerne. Imhotep, deres mester, har valgt Sphinx og Horus da de ikke vil kunne klare det alene, og begges evner vil kunne supplere hinandens. Desværre har Castle of Uruk øje på dem, og får ramt på Horus. Sphinx står nu alene, om at få fat i det magiske sværd “Blade og Osiris”. Heldigvis går det som smurt, lige ind til, at Sphinx falder ned i et kammer, og den eneste vej ud, er gennem en ukendt dimension.

Imens hygger den unge Prins Tutenkhamen af Luxor. Han har fødselsdag, og skal møde sin forlovede i slottets haver. Desværre plotter Tuts ældre bror Akhenaten, et mystisk ritual, som får Tuts sjæl ind i en udød mumie. Sphinx stopper ritualet i tide, og får sendt Akhenaten og Tut til Castle of Uruk. Nu må Sphinx få rådet bod på Tuts krop og sat en stopper for Uruk og mørket der hører hjemme der.

2 Forskellige “Spil”

Sphinx og Tutenkhamen har vær deres spil-mekanik. Sphinx er typisk adventure, hvor man kæmper mod monstre og fjender, samler genstande, udforsker mm. Tutenkhamen er puzzle-platforming, hvor man skal låse op for forskellige områder med forskellige evner – såsom at sætte ild til ham eller gøre ham elektrisk. Spillet skifter mellem Sphinx og Tut efter forskellige nøglepunkter, så man får lidt af hvert, med gode mellemrum. Sphinx er lidt edgy i det, da hans arketype er den tavse helt, med et sværd – lidt a la Legend of Zeldas Link.

Tut derimod er lidt Luigi agtig, da han er nervøs, uheldig og fjollet. Musikken passer også til, Tuts situationer, da der er forskellige genre der spiller når han er igang med forskellige ting. Oftest er det en form for egyptisk inspireret swing. Jeg kan lide begge sider af historien, men jeg må indrømme jeg hælder mest Tuts. Selvom han er tavs så har han så meget personlighed at han hele tiden er interessant.


Fra 0’erne til 10’erne

Selvom der er gået næsten 15 år, synes jeg stadig at spillet har sin charme. Sphinx har været udgivet lidt hen over årene, men det er først nu, da spillet er kommet til Switch, at jeg gav det et skud igen. Det grafiske er fint – Jeg mener ikke at grafikken er sigende når det kommer til spil, men det er rart at se, at der har været noget upscaling siden 2004.
Kontrollen er en anelse klodset. Selvom det er nemt at indstille sig på, er der stadig punkter hvor jeg døde, trods det nemme scenarie. Kameraet er også en anelse svært at styre, og det synes jeg er lidt ærgerligt i et adventure spil.

Jeg synes spillet har klaret sig fint, og jeg er glad for, at en af mine barndoms eventyr er landet på tidens bedste håndholdte. Jeg vil faktisk gerne opfordre andre til, at give Sphinx et skud. Det er møg billigt i forhold til det du får for pengene.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægCrackdown 3 anmeldelse
Næste indlægPOKÉMON Detective Pikachu inspirerede kort afsløret
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år, da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Dog er min favorit franchise - The Legend of Zelda, og det er der intet der kan ændre på!