Næsten ni år efter at Ghost Recon Wildlands oprindeligt tog spilverdenen med storm, vender Nomad og elitestyrke tilbage til Bolivia. I anledning af Tom Clancy’s Ghost Recon-seriens 25-års jubilæum har Ubisoft lanceret den omfattende, gratis opdatering Last Rites – og resultatet på PlayStation 5 Pro er en absolut fryd for enhver taktisk skydespils-fan. Det er nemlig samtidig en væsentligt opgradering på den grafiske side så det nu kører 4K og 60 FPS. Alene det er grund nok til at starte Ghost Recon Wildlands op igen.

En mørk og nådesløs atmosfære

Det første, der slår én i Last Rites, er den markante ændring i tonen. Hvor det oprindelige spil til tider havde en mere klassisk actionfilm-fornemmelse, træder du her ind i et Bolivia, der føles væsentligt mørkere, dypere og langt mere ubehageligt. Magttomrummet efter kartellets fald er blevet udfyldt af Los Penitentes, en nådesløs og dommedagspræget kult anført af den mytiske skikkelse La Llorona.

Historien bevæger sig omkring hævn, forræderi og moralsk gråzone, og det afspejles i omgivelserne. Tågen hænger tungt over bjergpassene, kultens makabre symboler pryder landsbyerne, og historiefortællingen gennem lydoptagelser og dokumenter skaber en næsten gyserlignende stemning. Med de nye indstillinger til sessioner er det endda muligt at fastlåse tidspunktet til bælgmørk nat og lade regnen skylle ned uafbrudt, hvilket forvandler hver eneste mission til en nervepirrende stealth-operation i mørket.

PS5 Pro leverer den ultimative taktiske sandkasse

På hardwarefronten leverer PS5 Pro varen. Grafisk kører spillet i knivskarp 4K-opløsning med bundsolid 60 billeder i sekundet. Lyssætningen i nattetimerne – hvor lommelygter, natkikkerter og lasersigter bryder mørket – står fænomenalt flot. Billedhastigheden holder sig stabil selv i de mest hektiske ildkampe med eksplosioner og partikeleffekter.

En af de mest befriende beslutninger i Last Rites handler om tilgængelighed. I den oprindelige kampagne skulle du gennemsøge provins efter provins for at låse op for specifikke rifler, sigtemidler og udstyrskasser. I Last Rites er alt udstyr låst op på forhånd. Du behøver overhovedet ikke at have gennemført hovedkampagnen for at få adgang til det fulde arsenal. Fra første minut har du fri adgang til samtlige våben, tilbehør, dæmpere, udvidede magasiner og grej i Gunsmith-menuen. Det giver en enorm taktisk frihed til at sammensætte præcis den udrustning, du ønsker til opgaven. Så er Gunsmith stadig et af de fedeste måder at tilpasse våben.

25 års jubilæumsfejring

Fejringen af Ghost Recon-seriens 25-års jubilæum fylder godt i pakken. Ubisoft har tilføjet en lang række jubilæumsgoder, herunder “Ghost Recon Unit Est. 2001”-udstyrssæt, nye kamouflagemønstre og unikke operatør-skins. En af de mest underholdende tilføjelser er den særlige 25-års jubilæumsmotorcykel (dirt bike), som du finder placeret ved spillets rally-punkter. At drøne gennem Bolivias ufremkommelige bjergrigt terræn på denne specialdesignede maskine giver et herligt afbræk fra de fodbaserede stealth-infiltrationer.

Læg dertil dybe tilpasnings muligheder for gameplayet – hvor du kan justere alt fra antallet af AI-holdkammerater til fraværet af genoplivninger og aktivering af friendly fire – samt den overraskende genoplivning af den ikoniske Predator-jagtmission.

Konklusion

Ghost Recon Wildlands: Last Rites er en fantastisk opdatering. Den mørkere tone giver spillet nyt liv, PS5 Pro-optimeringen sikrer en fremragende teknisk præstation, og beslutningen om at åbne op for hele våbenarsenalet fra start er en gave til spillerne. Det er en værdig hyldest til 25 års militær-action.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRazer’s MMO konge stiger i level med Naga V3 Pro
ghost-recon-wildlands-last-rites-dlc-anmeldelseGhost Recon Wildlands: Last Rites er en fantastisk opdatering. Den mørkere tone giver spillet nyt liv, PS5 Pro-optimeringen sikrer en fremragende teknisk præstation, og beslutningen om at åbne op for hele våbenarsenalet fra start er en gave til spillerne. Det er en værdig hyldest til 25 års militær-action.