Crysis Remastered har haft lidt tumult på det seneste. Spillet er allerede ude på Nintendo Switch, men kort før den stod til udgivelse på PS4, Xbox One og PC, blev spillet sat på standby.

Den remasterede version levede ikke op til forventningerne og de der havde glædet sig til spillet, udtrykte sig højt og tydeligt på nettet. Men nu er der endelig en dato for udgivelsen af Crysis Remastered og dermed også en trailer der viser de grafiske opgraderinger der følger med.

Den tyske udvikler Crytek der står bag Crysis Remastered har her til weekenden kunne løfte sløret for hvordan spillet ser ud nu, og ikke mindst datoen for udgivelsen som bliver d. 18 September 2020.

I traileren ser vi den store forskel på hvordan spillet originalt så ud, da den udkom tilbage i 2007 og så nu i 2020. Denne gang bliver der smæk på den grafiske side, lige fra nyt lys system med global illumination, ray tracing og til 8K teksturer.

Vil man spille Crysis Remastered på PC, så skal spillet købes via Epic Games Store, da de har eksklusivitets retten.

Alt i alt, tror vi at denne udskydelse har været et klogt valg fra Cryteks side og vi er super spændte på at spille Crysis Remastered, når den udkommer i næste måned.

Crysis Remastered udkommer på PS4, Xbox One og PC d. 18 September, 2020.
Er allerede ude nu på Nintendo Switch.