Det er efterhånden sådan en joke på nettet at Cyberpunk 2077 først udkommer i, ja, 2077. Men på trods af at spillet er gået guld for nogle uger siden, og at udskydelser ikke længere var på tale, så er realiteten i dag en anden.

I går kunne CD Projekt Red bringe den kedelige nyhed at Cyberpunk 2077 endnu engang er blevet udskudt. Denne gang er det dog kun med 3 uger, og dermed er datoen 19 November nu ændret til den 10 December.

Udskydelsen kommer på baggrund af optimering og udfordringerne med at bringe Cyberpunk 2077 ud til hele 9 forskellige platforme heriblandt Xbox One/X, Xbox Series X|S, PS4/Pro, PS5, PC og Google Stadia. Udover det, så er der også udfordringer med at få spillet ud i butikkerne på tværs af verdenen, grundet Corona. Dertil kommer også at udviklerne alle sidde hjemme og tester spillet fri for fejl.

Dette er tredje gang Cyberpunk 2077 er udskudt bare i år. Men det er heldigvis ikke forfærdelig lang tid vi skal vente. Men nyheden er i den grad kommet som et chok for mange. På den anden side, så er November også spækket op med spil og nye konsoller, så at den først udkommer i December, er måske ikke helt så dårligt.

Cyberpunk 2077 udkommer på Xbox One/X, Xbox Series X|S, PS4/Pro, PS5, PC og Google Stadia d. 10 December, 2020.