FIFA som eSport er meget populært. Og nu kan vi med stor glæde fortælle om Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen fra North, som skriver historie.

En pressemeddelelse er sendt ud omkring denne ret vilde bedrift. Den skal I selvfølgelig ikke snydes for:

Danske Norths Marcuzo skriver historie.

På lørdag d. 31. maj 2019 spilles historiens første eChampions League-finale. Her tørner 8 af verdens bedste EA SPORTS FIFA 19 spillere sammen på Estadio Metropolitano i Madrid, hvor de på PlayStation ikke bare kæmper om at være den første til at løfte det eftertragtede eChampions League-trofæ i vejret – men også om og en VIP billet til den store finalekamp i UEFAs Champions League, der fløjtes i gang allerede dagen efter, den 1. juni.

Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen fra North, den danske esportorganisation ejet af FCK og Nordisk Film, skriver historie, når han som den eneste dansker deltager i denne første eChampions League-finale nogensinde. Og det er kun få måneder efter han var med til at hive sejren i land for FCK, der i april vandt eSuperligaens sæson 2. Kom tæt på Marcuzos rejse mod eChampions League-trofæet her:


Præmiepuljen er på intet mindre end knap 2 millioner danske kroner ($280,000), hvoraf den heldige vinder løber afsted med lidt over en halv million ($100,000).

Al aktion fra eChampions League finalen den 31. maj kan ses på EA SPORTS’s Twitch og YouTube kanal. Resultater kan følges på Twitter.