Jeg er en rigtig tøsedreng. Det måtte jeg sande, da jeg startede Daylight op for første gang. Jeg burde måske heller ikke have valgt at starte på det klokken 1 om natten, og jeg kunne også have fravalgt at tage headset på og skrue helt op for lyden. Det havde nok været den bedste idé at gå i seng og vente til næste dag med at prøve Daylight, men man kan altid være bagklog. Jeg nåede at spille i 45 minutter, og så kunne jeg ikke holde til mere – derfor gik jeg i seng. Jeg havde ikke engang fået et chok eller set noget, der skræmte mig, men den stemning der bliver bygget op af lydene og musikken gjorde, at jeg fik nok. Det var et rigtig dumt tidspunkt at starte på dette spil, men jeg gik igang igen dagen efter, og det var stadig scary selvom det var lyst udenfor.
Du er som spiller Sarah, og hun vågner op på et gammelt og forladt hospital, og hun har ikke nogen anelse om, hvordan eller hvorfor hun er havnet der. Det skal man finde ud af, og en mandestemme guider dig på vej. Det er ret mørkt, så du bruger lyset fra en mobiltelefon og knæklys til at kunne se noget, og mobilen bruger du også som et lille kort, når du skal finde vej i mørket. Ved at finde sedler rundt på hospitalet, kommer du til bunds i mysteriet og nogen gange fortæller de dig også, hvordan stedet er bygget op, så du kan komme videre. Noget vi også kender fra andre gyser-spil, og Daylight kommer heller ikke med noget nyt på andre fronter. Efterhånden som du bevæger dig igennem hospitalet og senere hen et fængsel begynder nogle hekse at hjemsøge dig. Ja, de er ude på at gøre det af med dig, og de står der pludselig, når du mindst venter det. Og så er det om at få benene på nakken – med mindre du har nogle flares (også kendt som nødblus/romerlys), for de kan få heksene til at forsvinde. Hvorfor de er efter dig, det ved du ikke, men din opgave er at slippe væk.
Spillet er fyldt med masse dejlige klicheer. Et sted ligger der en kørestol på jorden, hvor hjulet stadig drejer rundt, andre steder lukker døre af sig selv, ting falder ned fra hylderne, og det er alt sammen med til at skabe den uhyggelige stemning, som man er vild efter at opleve, når man vælger at spille sådan et spil. Heksene dukker op uden varsel og på nogle tidspunkter, bliver du nød til at løbe for at komme væk fra dem. Det er nemlig ikke altid, at man har flares til rådighed, og så må man sprinte væk. Sarah er dog i fantastisk form for hun kan spurte i lang tid… hun bliver faktisk aldrig træt.
Det at Sara er i bedre form en maratonløbere er bare en af mange småfejl, der er i spillet. Det vrimler med dem, og det er helt umuligt at spille Daylight igennem uden at opleve fejl på en eller anden måde. Når man lige har loadet spillet op, så hakker spillet det første minuts tid – det sker også når spillet skal loade et nyt område. F.eks. når man skal fra hospitalet til fængslet. Når man finder en seddel og trykker på X eller ned for at komme videre, så begynder Sarah at lave piruetter eller at danse til siden, uden at man rykker ved styrepindene. Der er mange flere, og det er alt sammen i småtingsafdelingen, men jo flere fejl man oplever, jo større bliver problemet. For nok er det småfejl, men de hober sig jo op.
Udover småfejlene bliver spillet også mere forudsigeligt jo længere man kommer. Til sidst vidste jeg præcis hvornår spillet ville forsøge at skræmme mig, og den sidste halvdel af spillet forsøgte jeg bare at få overstået, for jeg var bestemt ikke bange for noget på det tidspunkt. Det var faktisk derfor jeg fandt ud af, at Sarah er maratonløber, for jeg ville bare have spillet afsluttet, og man kommer hurtigere frem, hvis man holder sprint-knappen inde. På mange måder virker det som om at spillet lige mangler det sidste touch. Det havde måske kostet mere at udvikle Daylight, men spillet er i forvejen et rimelig billigt spil, og jeg vil med glæde give lidt mere, hvis bare spillet var færdiglavet. Fik jeg forresten sagt at spillet genererer nye baner tilfældigt hver eneste gang du starter spillet på ny? Nej, det det gjorde jeg vist ikke, men hvad skal man også bruge det til, hvis uhyggen allerede er forsvundet efter første gennemspilning?
Er der noget jeg ikke kan lide, så er det negativitet. Jeg forsøger så vidt muligt at forholde mig positivt til tingene, men det er virkelig svært med Daylight. Daylight er dejligt uhyggeligt de første par timer mest på grund af en rigtig god lydside, men derefter forsvinder uhyggen desværre. Spillet er præget af småfejl og det eneste jeg faktisk kan ikke kan nævne noget negativt om er historien, og det er ikke engang fordi den er noget specielt. Historien er bare ikke præget af samme fejl, som resten af spillet. Til gengæld synes jeg heller ikke historien nødvendigvis er det vigtigste i et gyserspil. Jeg vil skræmmes, og det blev jeg – bare kortvarigt. Savner du lidt uhygge, så kan du godt få et par gode timer med Daylight, men når det stopper med at være uhyggeligt, så kan du bare stoppe – der er ikke mere i det.