Zombier! De er alle vegne, løb! Vi har næsten overlevet en tur på en eksotisk ø hvor indbyggerne var knap så venlige. Vi har haft fingre i Dead Island – Definitive Collection på PlayStation 4 og efter at have fået pusten tilbage, er vi nu klar med en vurdering af 2011 hittet fra Techland. Hvordan ser spillet ud? Er det stadig godt? Hvor finder jeg den nærmeste zombie-slayer forretning? Disse og mange flere besvares efter billedet. Læs med . . . eller løb for livet!
I Dead Island – Definitive Editon får man hele pakken. Der er det originale spil Dead Island. Sammen med den får man udvidelsen Dead Island Riptide og til de som har forudbestilt spillet får man arkade spillet Dead Island Retro Revenge. Sidst nævnte er meget speciel, men den vender vi tilbage til!
Dead Island omhandler en gruppe ferie turister, der pludselig havner i et inferno af zombier. Vi befinder os på et eksotisk resort. Men idyllen forsvinder hurtigt da mængden af kroppe der dukker op og vil æde dig, er stødt stigene og gør ingen gavn for turismen. Målet er simpelt og “lige til”. . . kom væk fra øen!
Spillet starter ud med valget af karakter. Her er 4 stykker at vælge imellem blandt et par badass kvinder og brutale mænd. Hver har de nogle særlige egenskaber, som de ikke er bange for at bruge. En er god til at kaste, en anden håndtere bedst store våben osv. Men ellers er de alle ret identiske med hvad de har at byde på udover det. Så det er mere optil en selv, om hvordan man vil se ud. Der er dog ingen mulighed for at personliggøre ens karakter, det er ret låst. Men da man næsten aldrig ser personen, så er det også helt iorden. Alle er de immune overfor zombie virusen, dermed kan de ikke dø af et kradsmærke fra et af de legesyge monstre. Dead Island kan spilles enten helt alene eller sammen med andre. Der er rig mulighed for at joine eller være vært for andre spillere. Man kan også vælge at spille sammen med venner. Man kan være op til 4 andre online eller over LAN, hvilket gør de mange missioner og bare spillet, det sjovere at gå i krig med.
Historien er ikke højdepunktet i spillet, det er øen. Ofte blev der brugt mere tid på at udforske øen og de mange side-quests måtte vente. Der er nok at lave og øen er stor nok, til at ville ud i alle afkroge for at samle loot og bare nyde landskabet. Ja okay, ikke mindst smadre en masse zombier. Dem må vi selvfølgelig ikke glemme. Historien tager dig med rundt over det hele og man kommer ud for en masse nervepirrende situationer. Et af de ting som dog godt kunne have brug for et løft er animationer i mellemsekvenserne. Det er ikke til nogen Oscar pris, men hvad gør det når man hellere bare vil ud og være kreativ med sine henrettelser af de hjernedøde turister.
Der er rigtig mange sidemissioner. Alle har brug for hjælp til det ene eller det andet. Da du jo er immun over for den dødbringende virus, kan du frit bevæge dig overalt. Så derfor skal du være stikirenddreng for alle i byen. En har måske brug for mad eller at komme i sikkerhed, så der er nok at lave. Det kan også være ret nyttigt at gå igang med sidemissioner forholdsvis tidligt i spillet, da man får XP ud af det. Det er med til at man stiger i et level system og man kan udfylde sit skill tree med nye egenskaber og fordele, der kun vil komme en til gode på sin færden.
En marchtete med pigtråd og stød? Intet problem
Udover at bruge sine bare næver, så der er et utal af våben. Alt lige fra vandrør og planker til de lidt mere hårdt-slående våben som store hamre og håndvåben. Valget er mange og der er selvfølgelig også handlere man kan købe nyt udstyr til sit arsenal hos. Man kan også, hvis man er heldig, lave sine egne våben og lege frankenstein med sine kombinationer. En marchtete med pigtråd og stød? Intet problem. Kombinationerne er sjove og kreative. Selvom der er skydevåben, vil de fleste sikkert ty til de mere hands-on våben som knive og genstande der kan slå hårdt. Ens våben kan gå i stykker med tiden, men så er det heldigt at man også kan kaste med dem. Når en zombie er tæt nok på, kan man lige kaste den kniv man ikke mere har brug for, lige i fjæset på dem. Meget nyttigt!
Grafikken er smuk og har virkelig fået et løft siden 2011 udgaven. Mængden af ting der popper op i horisonten, er også drastisk nedsat. Godt og vel, helt væk. Det omgivende vand, høje klipper, bygninger og hytter står flot og detaljeret. Der er ikke noget bedre end at suse gennem landskabet, efterfulgt af zombier og dem der er mange af. Til trods for at grafikken er fed, zombierne mange og at der foregår mange ting på én gang, så falder fps sjældent. Det køre ret smertefrit og meget bedre end på PS3 og Xbox 360. Musikken er der ikke så meget at fortælle om. Til gengæld er lydsiden skruet godt sammen. Nogle zombier er mere fartruende end andre og det kan man høre på det store brøl de nogle gange kan udbryde. Er man i en mørk tunnel og man høre brølet, så er det med at være parat, eller løbe så hatten passer!
Dead Island Riptide er fortsættelse på historien og begynder der hvor Dead Island slutter. Man ankommer sammen med andre overlevende til en helt ny ø, hvor der er de samme problemer, men en helt anden historie. I udvidelsen er det meget det samme og der er ikke meget nyt at komme efter, undtaget historien. Når man starter op, er der igen mulighed for at vælge en karakter. Men man kan importere sin karakter fra Dead Island, så man har et forspring med våben og XP.
Dead Island Retro Revenge er noget af en afviger fra de to andre spil i pakken. Spillet kan vist bedst beskrives som en endless runner i 16-bit. Her spiller man som en sur katteejer, som netop har fået stjålet sin elskede kat. For at finde frem til kidnapperne, skal man begive sig tværs gennem landet og nedkæmpe horder af zombier. Der er power-ups, specielle våben og en higscore liste at nå til tops i. Spillet er ret vandedannende og ekstremt underholdende.
Dead Island – Definitive Collection er et must have for alle zombie-elskere! Fed grafik til nethinden og masser af underholding i pakken er købet værd. Måske er historien ikke til den store guldmedalje og animationer ikke top tunet. Men timerne der kan gå med at udforske og nedkæmpe zombier, er noget af det sjoveste at bruge tiden på. Kan vi anbefale spillet? Uden tvivl!
Dead Island – Definitive Collcetion udkommer på PS4, Xbox One og PC allerede idag! Så hvis du ikke allerede har forudbestilt, så er der også rig mulighed for at købe spillet digitalt på PlayStation Store, Xbox Store eller Steam.