Dead Space vender snart tilbage for fuld skrue i et remake der virkelig sparker space-alien-røv. Der er netop udgivet en ny launch trailer, som slår fast, at spillet er fyldt med gys, vold og gore! EA og Motive er klar til at give en steroide indsprøjtning i den gamle klassiker.

I Dead Space spiller du som Isaac Clarke som bliver sendt på en opgave i hans arbejde med USG Kellion. De skal reparere et mine fartøj kaldet USG Ishimura. Men ingen vidste hvor galt det ville gå og hvad der skulle være en rutine opgave, bliver hurtig til et helvede i det ydre rum. Du skal overleve, finde svaret på hvad der gemmer sig i mørket og hvad der er sket med hele skibets besætning. Det lyder nemt nok, ikke?

Som man også kan se i traileren, så er der sket utrolig meget siden spillet første gang udkom helt tilbage i 2008. Det er også i år 15 år siden, at spillet udkom og den har sidenhen kastet nogle efterfølgere af sig. Men det første Dead Space spil, den er noget helt specielt for mange fans, så derfor er det også utrolig fedt at se spillet få sig en moderne opdatering.

Dead Space Remake udkommer d. 27 Januar, 2023 på PS5, Xbox Series X|S og PC.