Avalanche Software’s John Blackburn har via en blog opdatering fortalt at Disney i juni lukker for videre udvikling af Disney Infinity. Det betyder også at de 300 ansatte hos Avalanche står uden job og at der er en spiller mindre på toys-to-life markedet. Der er yderligere detaljer at hente i Disney’s børs rapporter hvor det fremgår at egenudviklingen af spil ikke har levet op til forventninger. Dermed noterer Disney sig for et tab på $147 millioner i forbindelse med fremlægningen af deres finansielle dispositioner. Disney vil fremad rettet sælge licenser til tredjeparter. Redaktionen kniber en tåre da det har været et elsket spil.