Gorillaen er tilbage, og med hans venner skal han forsvare sin jungle mod de invaderende pingviner, ugler og sæler. Junglen er ved at fryse til, men DK er fast besluttet på ikke at lade det overtage, så han tager Dixie, Cranky og Diddy over skulderen for at finde frem til årsagen for det pludselige vejrskifte.

Ikke meget har ændret sig siden Donkey Kong Country Returns, men det lader til at Retro Studios og Monster Games ved at der er en fast base af fans for serien, den høje sværhedsgrad og de elskelige figurer, for det er præcist hvad de har holdt fast ved. Der er blevet tilføjet nogle småting her og der, men basalt set er dette spil bare endnu en tilføjelse til DK serien uden de store ændringer.

Historien starter i Donkey Kongs hytte hvor hele familien er samlet for at fejre hans fødselsdag. Snowmads skib er ikke langt væk, og ham og hans minions har øje på Kong’s hytte – efter nogle korte ordrer, benytter de sig af det medbragte horn, som fremkalder en isdrage. Det forårsager at en isflage slukker lyset på Kongs kage, lige idet han skal til at puste det ud – og selvsagt sætter det blodet i kog. Familien hører et spektakel udenfor, og de løber alle ud for at se hvad der foregår og ser den store isdrage nærme sig. Den tilhørende vind blæser familien over på the Lost Mangroves Island, og her starter spillet så – med målet om at komme hjem igen.

Som nævnt er gameplayet ikke blevet ændret på – Tropical Freeze, er ligesom tidligere spil i serien, en 2D platformer – hvor af de nyeste i serien har tilføjet nogle 3D elementer ved at blive skudt et andet sted hen via tønder. Udover at løbe selv for at komme frem i banen er der lianer og reb du kan svinge eller glide nedaf, minevogne på skinner som du kan sidde i, og mange andre ting. Sværhedsgraden er høj og utilgivelig, og så meget hjælp får man ikke af spillet – på et tidspunkt var jeg et sted hvor jeg ikke kunne finde ud af hvordan jeg skulle komme videre, og jeg mistede mindst ti liv i mine forsøg før jeg fandt en video online der hjalp mig på vej. Her er det en god ting at der ikke er ret langt mellem ekstra liv, og skulle det nu end være, så er det muligt at købe flere balloner (liv) i shoppen for en god pris.

Boss battles er typisk for platformer genren. Lær mønstret at kende, undgå stikkende og varme områder, hop på eller kast noget efter bossen, udnyt de svage punkter og kom ind på livet af det væsen du nu end kæmper imod. Disse karakterer er karismatiske og fulde af liv med masser af små sjove detaljer som jeg er overbevist om har været ganske underholdende at finde på under en brainstorm. Uglen for eksempel, skyder med sine egne vingefjer.

Masser af detaljer, Wii U’ens kræfter har absolut givet Nintendos titler et frisk pust, inklusive Donkey Kong – og alle detaljer ser ganske godt ud, der er langt imellem at jeg bemærker små detaljer der kunne have været bedre, herunder aliasing. Som altid, så har Nintendo gået hele vejen og mere til for at opnå den samme høje standard som de har haft igennem alle årene.

Donkey Kong: Tropical Freeze er en ganske god tilføjelse til serien, som giver fans hvad de forventer og hvad de elsker af serien: familien Kong, 2D platformer med høj sværhedsgrad og velkendte venner af familien – alt sammen krydret med et nyt eventyr som skal kaste aberne ud på mission for at redde deres hjem. Spillet ser bedre ud end alle de tidligere, takket være de nye kræfter på konsollen, og selvom udviklerne har taget vare om de mest basale ting, så er der blevet tilføjet nogle nye småting for at give spillet et reelt friskt pust. Selvom spillet er relativt simpelt, så kræver det erfaring og god timing for spilleren for at gøre fremskridt, så familiespil eller et spil for alle er ikke tilfældet her – til gengæld er fans af serien i højsædet når vi kigger på målgruppen.

dktf3  

 [box_info]Spillet er anmeldt på Wii U og leveret af Nintendo.[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægAldrig planen at Titanfall skulle udgives til Xbox
Næste indlægTitanfall anmeldelse
Jeg spiller mange af de nye spil over et bredt spektrum af genrer, men vi har alle vores foretrukne. For mig er nostalgien hos platformers, men jeg er også bilelsker og jeg kan ikke stå for en god fortalt historie. Jeg håber du har nydt læsningen af ovenstående, har du kommentarer er du mere end velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden eller via mail.
donkey-kong-country-tropical-freeze-ameldelseIkke meget har ændret sig siden Donkey Kong Country Returns, men det lader til at Retro Studios og Monster Games ved at der er en fast base af fans for serien, den høje sværhedsgrad og de elskelige figurer, for det er præcist hvad de har holdt fast ved.