Hvem har ikke drømt om at være meget lille og opleve vores verden endnu større. Hvilke muligheder ville så følge med og hvordan ville vores liv så se ud? Det har filmen Downsizing svaret på. Verdenen er overbefolket, så hvorfor ikke skrumpe mennesker til lille størrelse og så lave mere plads til alle. Filmen opsætter nogle fede præmisser, men det er alligevel en historie der tager optil flere lunkne drejninger.

Downsizing leger med idéen om en bedre og beskyttet verden, med en befolkning på kun få centimeter i højden. Global opvarmning og mindre plads har gjort vores klode til et trængt sted. Derfor har forskere og videnskabsmænd gjort et forunderligt fremskridt i at skrumpe mennesker. Der findes store aflukkede samfund i runde halvkugler, som udgør flere kvadrat kilometer, altså i mini menneske størrelse.Disse samfund findes i forskellige lande, så dermed er processen for at blive lille, blevet til en verdenskendt procedure og leve vej.

Vi følger Paul (Matt Damon) og Audrey Safranek (Kristen Wiig), som begge har brug for forandring i deres hverdag. De beslutter sig for at lade sig skrumpe og dermed vende op og ned på deres liv. For når man lader sig indgå indgrebet og lever sit liv som lille, så følger der mange goder med. De penge du har, får langt mere værdi. Så hvis man har boet i et lille hus og har en rimelig økonomi, kan man pludselig have råd til et kæmpe stort palæ og en formue på kontoen. Så parret begiver sig ud på rejsen sammen og det hele ender lykkelig. . . hvis bare det var så vel.

Filmens trailer fra før den udkom, viste stor potentiale for historien. Man ville sikkert have gættet på en varm og let komediefilm. Men ak nej, der bliver man fælt skuffet. Historien tager en kedelig drejning relativt hurtig og det har påvirkning for filmens videre forløb. Man tror at parret nu skal leve det fede liv med at være små, være millionær og bare give den gas. Men Audrey melder sig ud af frygt, tvivl og savnet fra vennerne og den øvrige familie var for meget at bære. Hun får det bare ikke lige sagt i tide til hendes mand, der nu har ladet sig skrumpe til under Pyrus størrelse. Med uenighed og størrelsesforskel, bliver parret skilt og Paul må nu leve som en lille borger.

Herfra tænker man igen, det kan umuligt blive værre. Men hvad der følger herefter er ikke en sjov historie om at være lille. Resten af filmen er omfattet af fattigdom, en Vietnamesisk kvinde der er meget kommanderende og med en forfærdelig accent, et kedeligt arbejde og den truende globale opvarming.

Det er tydeligt at filmen har meget på hjertet og det er forståeligt nok med den verden vi lever i. Men de drejninger der tages og historiens slutning, gør hele oplevelsen ret tør og trist. Har man set traileren og så filmen bagefter, skulle man næsten tro der var tale om to forskellige ting. Det hele virker ellers lovende lige fra de højtprofilerede skuespillere, præmissen for at lade sig skrumpe og den verden vi får et glimt af. Men ellers er der desværre ikke meget at komme efter. Det er rigtig synd for denne type film.

Downsizing har det hele. Desværre er det sammensat på en mindre skufferende måde. Af en film der omhandler at lade sig skrumpe til mini størrelse, har man store forventninger til komedie i topklasse som film ala. Honey, I Shrunk the Kids. De temaer der bliver præsenteret er for seriøse for denne type af film. Filmen repræsentere på ingen måde hvad man blev lovet fra da diverse trailere, der blev udgivet før udgivelsen. De første 20 min. er værd at se. Resten er en kamp om at holde sig vågen. Er du hardcore fan af små mennesker og Matt Damon? Så giv den gas. Hvis ikke, kan denne godt skippes.

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægStardew Valley får multiplayer på PC til August
Næste indlægPathfinder: Kingmaker har fået udgivelses dato
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
downsizing-anmeldelseDownsizing har det hele. Desværre er det sammensat på en mindre skufferende måde. Af en film der omhandler at lade sig skrumpe til mini størrelse, har man store forventninger til komedie i topklasse som film ala. Honey, I Shrunk the Kids. De temaer der bliver præsenteret er for seriøse for denne type af film. Filmen repræsentere på ingen måde hvad man blev lovet fra da diverse trailere, der blev udgivet før udgivelsen. De første 20 min. er værd at se. Resten er en kamp om at holde sig vågen. Er du hardcore fan af små mennesker og Matt Damon? Så giv den gas. Hvis ikke, kan denne godt skippes.