Stardew Valley er et fantastisk spil, så hvorfor ikke dele ens eventyr og oplevelser med andre? Til August udkommer en opdatering på PC, Mac og Linux der gør spillet endnu sjovere for dem der vil mødes med andre spillere.
Efter at have været i public beta de sidste par måneder, kommer multiplayer nu i sin endelige form til Stardew Valley den 1 August på PC, Mac og Linux. Desværre siges der intet om konsol versionerne, men de skulle også være på vej.
Multiplayer har også været den mest eftersøgte feature i Stardew Valley og fans af spillet kan nu se frem til, meget snart, at spille sammen med andre.