Dragon Quest XI S: EoaEA er ikke kun det pæneste DQ spil til dato – der er også det mest alsidige med 2 forskellige måder, at opleve spillet på, samt en masse kontrol over, hvordan kampene forløber. Spillets systemindstillinger er i sig selv, en lille sandkasse, og man kan som spiller gøre styresystemet til det mest optimale for én selv.

– Koryfæen –

I Erdrea, bliver det stolte kongerige Dundrasil invaderet af krigere, med deres konge bag dem. Skyggerne siger, at The Darkspawn, er blevet født i denne by – og han skal udryddes, koste hvad det vil. Men den lille nyfødte, kommer i sikkerhed, han bliver sendt i sin krybbe ned af en flod, og bliver samlet op af en gammel mand, ved navn Chalky. Chalky tager den nyfødte dreng med hjem, og lader ham vokse op i fred og ro.

År efter, er den nyfødte nu blevet en myndig mand, men han må bevise sit værd og opføre byens ritual. Han skal bestige Cobblestone Tor – et bjerg som beboerne i Cobblestone mener, har særlige kræfter. Vores helt slipper godt fra det, da han ved et held opdager, at han er “The Luminary” (Koryfæen). Hans plejeforældre giver ham, et brev som de fandt i hans krybbe. Brevet fortæller, at vores helt må til Heliodor og snakke med deres konge. Efter en færd på lange distancer, møder vores helt endelig kongen af Heliodor.

Mødet foregår ikke som forventet, og vores helt bliver smidt i en celle. Her møder han en skyggeklædt figur, som – efter lidt larm – fortæller om en plan om at bryde ud. Det lykkedes, og vores helt alliere sig med den skyggeklædte figur, hvis navn er Erik. Erik ser, at vores helt har et mærke på hånden, hvilket tyder på, at legenden og Koryfæen er rigtig. Sammen må de ud på en episk færd, og rense vores helts ry.

– 2 Dimensioner, Samme Spil –

Når spillet tændes for første gang, går man en lang række indstillinger i mødet. Disse indstillinger er utroligt alsidige, og lader spilleren skræddersy sin oplevelse. Der alt for sprog, til om spillet skal være 2D eller 3D. Jeps, spillet kan spilles som et oldschool Dragon Quest eller et moderne JRPG med toptunet grafik.

For mig er dette en overvældende tanke. At have et spil som kan spilles på 2 forskellige måder, virker utroligt! Ja, det er trods alt samme spil og samme historie -men det er ikke samme måde spillet spilles på. Det er 2 forskellige oplevelser, for ét spils pris. Dette synes jeg er utrolig smart gjort af Square Enix. Dragon Quest er en af de ældste RPGer, og serien har en masse fans som spæner over af generationer. Så på denne måde, kan alle fans få lov til, at opleve den nyeste titel, på lige den måde de lyster. Det er godt nok en genistreg.

… Og det virker. Nej, det virker rigtig godt! Undervejs i spillet, vil man finde kirker eller statuer af en gudinde. Begge disse steder fungerer som primær gemmefunktion. Men der er også muligheden, at skifte fra 3D til 2D og vice versa. Dog, er det en god idé, at være meget obs på, hvad spillet siger til én. Det kan nemlig ikke skifte dynamisk. Der vil være bestemte steder i historien, man kan starte det nye spil fra. Så det er vigtigt, at holde øje med dette – så behøver man nemlig ikke, at komme igennem den samme dungeon flere gange.

– Opbygningen –

Jeg må indrømme, at jeg er lidt træt af “den stille hovedperson” i RPGer. Jeg ved godt, det er så man som spiller kan sætte sig i karakterens sted. Men da helten i XI allerede har en baggrundshistorie, dialog som barn, og en fast rejse – forstår jeg egentlig ikke, hvorfor dette er nødvendigt. Det ødelægger ikke spillets historie eller progression, det er bare ved at være en mainstable, og jeg ser egentlig ikke grunden til det, når karakteren er så veludviklet i forvejen.

Når det så er sagt, så har de andre hovedpersoner også en masse fantastisk personlighed. Det er stor diversitet blandt det lille hold man får skabt hen ad vejen, og det er underholdende, at se de cutscenes der hænder (ofte). Det er rigtig veludført stemmeskuespil, hvilket sjældent er en mangelvare når det handler om Square Enix.
Dynamikken i spillets progression er rigtig god. Der er en masse dialoger og oplevelser, og det samler spillet på en rigtig god måde. Det eneste jeg tror, der kunne være en anelse bedre, ville være hvis der er også var dialoger under rejsen fra A til B. Man går trods alt samlet i flok, så der kunne godt være en smule sniksnak.

På et tidspunkt, åbner verden sig mere op og der er større mulighed for at gå på opdagelse. Spillet kan virke meget lineært, og det kan nemt være et turn-off for RPG fans. Det skal dog understreges, at vi er en god mængde timer inde i spillet, før denne frihed opnås.
Dog mener jeg, at spillet er god til, at holde spilleren hen i den periode, da der sker en masse ting ret hurtigt.

– Magi og Tæsk –

Når det kommer til kampene, beviser spillet endnu engang, at der er muligheder. De forskellige karakterer har nemlig 2 forskellige typer våben de kan gøre brug af. Så på denne måde, er der mulighed for, at blande lidt i posen. F.eks. har Helten muligheden for, at bruge ethåndssværd og skjold eller tohåndssværd. Så her er der mulighed for, at skifte lidt.

Derudover, har karaktererne også evner og magi de kan gøre brug af. Alt dette er typisk for RPG spil – og der vil med sikkerhed opstå situationer, hvor nogle af karaktererne slet ikke bliver brugt. Her kan jeg så fortælle, at uanset om en karakter er i kamp eller ej, så får de stadig EXP. Det handler om, at lave den gruppe, der passer bedst til sine behov.

Og står man lige og mangler et våben eller tænker, at ens våben er lidt sløvt. Så er der den smarte Portable Forge. Denne smede kan bruges hvor end man er, og med den kan man opgraderer sine våben eller lave helt nye. Det kræver lidt finesse og overblik. Men med lidt øvelse, kan de bedste våben blive bedre.
Samtidig, er der mulighed for, at lave rustninger, skjolde, smykker osv. Men det koster altså materialer at skabe ting – så den skal bruges med omtanke.

DRAGON QUEST XI S: Echoes of an Elusive Age er som nævnt, det mest alsidige og, efter min mening, det bedste Dragon Quest til dato. Der er en masse tid at bruge i netop denne titel. Men pas på, timerne går stærkt så snart spillet er tændt.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægThe Last of Us: Part II har fået udgivelses dato
Næste indlægFår styr på musikken i Little Town Hero
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!