driveclub 04Driveclub præsenteres som et socialt spil hvor det er vigtige at tage på køretur sammen med vennerne i en klub så alle får Fame Point mens i udfører udfordringer som matcher jeres niveau. Hvis du ikke har et eneste gran af konkurrence menneske i dig, så tag du bare dette newage hippivås for gode varer. Til alle os andre så er Driveclub muligheden for at give den gas i fede biler malet i dine favorit farver på baner inspireret Indien, Chile, Norge, Skotland og Canada.

driveclub 01Jeg har svært ved at se hvordan et bilspil bliver nyt og banebrydende. Jeg forventer en helt række faste elementer som stort set er givet på forhånd. Der skal selvfølgelig være biler. Og der skal også være rigtigt fede biler. Check. Der skal være baner. Mange baner i forskellige områder. Check. Der skal være en singleplayer del så du kan øve de enkelte baner så du bliver bedre. Check. Der skal være også være multiplayer så der er mulighed for at give den gas online. Check. Så leder du efter en banebrydende titel hvor du nu skal styre bilen fra handskerummet så er Driveclub ikke noget for dig.

driveclub 07Der er masser af forskellige biler i Driveclub som alle er repræsenteret i en grad af detaljer jeg ikke har set i noget andet bilspil. Det mest imponerende er når du vælger perspektivet fra cockpittet. Det plejer at være en lidt barberet forestilling hvor det du ser, er et par af viserne der fungerer og et sløret side- og bakspejl. Ikke i Driveclub, her er alle lys og visere genskabt til mindste detalje, som også gengiver alle advarselslamper. Det samme gør sig gældende for spejlene hvor det er lige før du skal blænde bagspejlet ned når du kører om natten.

driveclub 05Baner er et kapitel for sig. De er inspireret af rigtige steder selvom de ikke findes i virkeligheden. De er skabt i tilsvarende detaljer som bilerne. Mængden af detaljer er overvældende og selv skyerne er lavet som modeller så lyset får den rigtige brydning. Ikke at det noget du måske lægger så meget mærke til når du blæser gennem landskabet med nålen på den gode side af 200 i timen. Der kommer en Foto Mode efter samme model som InFamous Second Son og The Last of Us. Her vil du bedre vil kunne nyde de mange detaljer og tilpasse indstillingerne så du får det helt rigtige udtryk af fart glæde. Jeg fik mulighed for at prøve det og det bliver rigtigt godt.

driveclub 06Faktisk er hele den tekniske side noget af det mest imponerende jeg har oplevet på en konsol. Mængden af detaljer, tegneafstand (draw distance), det at vinden påvirker alt forskelligt så flag, balloner og papir reagerer om de er i læ eller står frit. Der er nogle af banerne hvor du tiden skifter fra eftermiddag over aften og til nat. Det er imponerende i en grad hvor man får lyst til at stige ud og beundre nordlyset eller se om jeg kan finde Nordstjernen på den naturtro nattehimmel.

Der er dag/nat cyklus i Driveclub og der kommer også dynamisk vejr. Det er sjældent jeg har hørt en udvikler tale så passioneret om vanddråber, vinduesviskere og sne. Samtidig med en forklaring om at hver enkelt pixel har en højde så der dannes vandpytter på den helt rigtige måde. Sand at sige så er den grafiske præsentation helt uden sidestykke.

driveclub 03Jeg synes også at hele tilgangen med at du optjener XP og på den måde låser op for flere og flere biler fungerer rigtigt godt. Driveclub er placeret mellem arcade og simulation og i den sammenhæng så er der en række udmærkende design valg hvor du let ser din vej mod nye biler og baner. Den kunstige intelligens er dog alt for robotagtigt og det sker du bliver kørt af banen eller får en straf alene fordi AI er aggressiv. På den positive side tager din bil kun kosmetisk skade så karosseribremsen kan anvendes hvor det passer dig.

driveclub 02Driveclub er solgt på at være en socialt integreret online oplevelse hvor du ikke bare kører løb mod andre men også sender udfordringer mellem klubber og klubkammerater. Hele denne online del faldt pladask på halen på udgivelsesdatoen. Jeg har nu ventet en måned på at de lovende funktioner skulle blive tilgængelige og det er stadig ikke sket. Driveclub app’en er ikke tilgængelig og selvom der jævnligt er kommet opdateringer så matcher online og social delen stadig ikke det som er lovet. Det er virkeligt synd.

Driveclub er et utroligt smukt spil som skulle have været udgivet sidste år da PlayStation 4 blev lanceret. Så have det været et kanon spil. Nu lider det under sidste øjebliks design ændringer hvor den bagvedliggende programmering ikke magter at løfte opgaven. Selv den gratis udgave som skulle være en del af PlayStation Plus er udskudt på ubestemt tid. Driveclub er et glimrende singleplayer bil spil i en meget høj grafisk kvalitet med gode idéer til social integration som teknisk er mangelfulde.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægGratis singleplayer udvidelse til Sniper Elite 3
Næste indlægDisney Fantasia: Music Evolved anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
driveclub-anmeldelseDriveclub er et utroligt smukt spil som skulle have været udgivet sidste år da PlayStation 4 blev lanceret. Så have det været et kanon spil. Nu lider det under sidste øjebliks design ændringer hvor den bagvedliggende programmering ikke magter at løfte opgaven. Selv den gratis udgave som skulle være en del af PlayStation Plus er udskudt på ubestemt tid. Driveclub er et glimrende singleplayer bil spil i en meget høj grafisk kvalitet med gode idéer til social integration som teknisk er mangelfulde.