beyerdynamic, den tyske lydspecialist kendt for sit kompromisløse håndværk og professionelle udstyr, udvider nu sin anerkendte PRO-serie med nye over-ear hovedtelefoner, der gør studielyd tilgængelig for et bredere publikum. DT 270 PRO kombinerer et kompakt, alsidigt design med en attraktiv pris og er dermed et oplagt valg for både ambitiøse begyndere og erfarne producere, der gerne vil skabe musik – uanset hvor de befinder sig.
Ægte beyerdynamic til en overkommelig pris
Med DT 270 PRO åbner beyerdynamic døren til den professionelle lydverden. Selvom prisen ligger under 1000 kroner, leverer modellen alt det, der kendetegner PRO-serien: autentisk studielyd, høj komfort og en omfattende leveringspakke, som sjældent ses i denne prisklasse. Et eksempel er de udskiftelige ørepuder i velour – et særkende for PRO-serien, der kombinerer komfort og holdbarhed.
Sammenlignet med andre modeller i PRO-serien har DT 270 PRO et mere kompakt og fleksibelt design – ideelt til produktioner på farten og skiftende arbejdsmiljøer. Kablet kan tilsluttes i begge sider, og med den medfølgende USB-C-til-3,5 mm-adapter fungerer hovedtelefonerne også med mobile enheder som smartphones og tablets. Med en impedans på 45 ohm, der gør dem nemme at bruge med både mobile enheder og professionelt udstyr, og en vægt på blot 194 gram er DT 270 PRO ideelle at tage med overalt. En robust transporttaske medfølger desuden som standard.
Professionel lyd og materialer i topkvalitet
Uanset om det gælder musikproduktion, podcast-optagelse eller øvelse med instrumenter, leverer DT 270 PRO en balanceret og detaljeret lyd i ægte studieklasse. Hovedtelefonerne er udviklet efter de nyeste akustiske standarder og finpudset gennem brugernes feedback. Resultatet er en lydsignatur med klar, med afdæmpet bas, naturlige mellemtoneområder og en detaljeret, men behagelig diskant.
Som altid hos beyerdynamic er kvalitet og holdbarhed i højsædet. Den indbyggede fjederstålbøjle i det polstrede hovedbånd sikrer en sikker, men komfortabel pasform. Den fleksible og lette konstruktion gør det muligt at arbejde koncentreret i mange timer ad gangen, mens det robuste ydre er bygget til hyppig og intensiv brug.
Med lanceringen af DT 270 PRO gør beyerdynamic den karakteristiske PRO-lyd tilgængelig for endnu flere brugere. Målet har været at skabe hovedtelefoner, der leverer den autentiske PRO-lyd til både begyndere og erfarne musikskabere – og det er præcis, hvad DT 270 PRO gør, fortæller Ante Mihalj, Product Manager hos beyerdynamic.
Pris og tilgængelighed
DT 270 PRO kan købes hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 899 kroner.
Reservedele og udskiftelige ørepuder kan bestilles separat.
Om beyerdynamic
Siden 1924 har beyerdynamic stået for professionel lyd i absolut topklasse. Med base i Heilbronn fremstilles størstedelen af produkterne i hånden, og brandet betjener lydentusiaster, content creators, gamere og professionelle over hele verden. Produkterne – fra hovedtelefoner og mikrofoner til headsets og lydløsninger til hjemmekontoret – har én ting til fælles: ren lyd, der taler direkte til hjertet.














