Den åbne betatest for Call of Duty: Modern Warfare 4 kører for fuld udblæsning og slutter først tirsdag den 1. september kl. 19:00 dansk tid. Der er altså stadig god tid til at hoppe ind, afprøve de nye baner og låse op for beta-belønningerne.
Indtryk fra nettet: Hvordan klarer MW4 sig?
Spillere og anmeldere har kastet sig over betan, og den generelle modtagelse peger på et spil, der balancerer det klassiske boots-on-the-ground-militærtema med lynhurtigt tempo.
- Klassisk følelse med højt tempo: Skudvekslingerne føles tunge og kontante, hvilket roses af mange. Bevægelsessystemet rammer et gyldent kompromis mellem det stramme, taktiske MW-tempo og den mere hektiske BO7-fart.
- Banedesign og lyd: Banerne i betan får ros for bedre flow og færre blinde vinkler end i forgængerne. Lyddesignet trækker også store overskrifter — fodtrin og våbenlyde rammer plet.
- Balance: Våbentilpasningen er mere strømlinet og jeg synes personligt at Gunny muligheden som vi dækkede under den lukkede beta er en lækker tilføjelse. Der skal (som sædvanlig) arbejdes med balancering. Der er nogle shotguns som er rimeligt OP.

Apex M4 (Hurricane)
I MW4 er der mulighed for at få sit våben omdannet til en Apex udgave. Jeg spiller primært M4 eller varianter og her har den ikoniske platform fået en markant opgradering via det nye Apex Attachment-system.
- Hvad gør den særlig? Ved at bruge Apex-tilbehøret omdannes M4 til M4 Hurricane. Teknisk er det faktisk en AR57. Våbnet konverteres til et top-loadet design i 5.7x28mm ammunition. (De kalder det bullpup, men teknisk set skal aftrækkeren være foran magasinet og bundstykket for at det kan være det. Men nu er det jo et spil.)
- Spiloplevelse: Konverteringen giver et 50 skuds magasin, minimalt rekyl og en ekstremt høj skudhastighed. Det gør den til det absolut stærkeste våben til nærkamp og mellemlange afstande i betaen.
- Hvorfor prøve den nu? Hvis du vil dominere lobbies i betans sidste dage, er M4 med Apex-opgraderingen det første loadout, du bør bygge.
Min begejstring kan selvfølgelig have noget at gøre med at i CS2 så har min favorit våben været P90. Så i denne Apex udgave så er AR57’eren mit bedste kompromis mellem en SMG og en riffel. Du kan se forskellen mellem M4 og M4 Hurricane i klippene nedenfor.
Sådan når du at være med
- Hent betaen: Tilgængelig gratis på PC (Battle.net/Steam), PlayStation og Xbox.
- Spil indtil 1. september: Slutter kl. 19:00.
- Lås op for belønninger: Alt du låser op for i beta-rangeringerne overføres som kosmetiske belønninger til det fulde spil ved udgivelsen.














