I et interview med Eurogamer indrømmer Electronic Arts erupæiske direktør, Patrick Soderlund, at MoH ikke lever op til de kvalitetskrav EA har til spil.
Soderlund mener at MoH har fået væsentlig dårligere anmeldelser end hvad det fortjener og lover at næste udgave bliver noget som passer bedre med hvad gamere ønsker. “Der er ingen tvivl om at EA står bag løftet om at lave MoH til en succes igen” siger Soderlund. Han bekræfter samtidig at Danger Close arbejder på noget og at EA giver udviklere mere end 8 måneder til at komme med “noget nyt”. Kan det være vi kommer til at se BattleField og MoH blive udgivet forskudt for hinanden?
EA har oplyst at der er solgt mere end 2 millioner af MoH. Jeg er spændt på at se hvor mange af dem der bliver byttet ind for Black Ops. HMV i England har annonceret at Black Ops sælges til £7.99 hvis du bytter MoH ind.