ea_logo_590

Samtidig med at der skiftes ud på ledende poster hos EA, rapporteres samtidig om manglende indtjening og et underskud på intet mindre end $130 millioner i første kvartal af regnskabsåret 2013. EA har forskudt regnskabsår og starter deres første kvartal i april. Hvilke spil skal gennem de næste 3 kvartaler hente omsætning og profit?

EA lægger selv vægt på at Battlefield 3 Premium har mere end 1,3 millioner abonnenter, mens analytikere mener at det lige knap henter tabet på Star Wars The Old Republic som nu er nået under 1 million brugere. Det sker på trods af annonceringen tidligere på året om at det nu er muligt at spille gratis til level 15.

Det er Battlefield 3 og FIFA 12 som holder EA oven vande. EA forventer at omsætte for yderligere $12 million på FIFA12 og $109 millioner på Battlefield 3 de kommende 9 måneder. Det skal gøre det muligt at have et tilbagekøbsprogram for aktier til en værdi på en halv milliard Dollars. I samme åndedrag fortælles, at Origin, som er EA’s svar på digital distribution af spil, har nået 21 millioner brugere. 

EA ønsker at udgive færre og større spil med en længere levetid, hvilket også tydeligt illustreres af nedenstående udgivelse plan:

ea_fy13q1_00
Det lille (1) betyder at det er en titel som udgives gennem EA, mens det er udviklet af trediepart.

Det er så også lidt interessant at se hvad der forventes af titler og det ser ud som om der kun er planlagt 3 yderligere titler til pc eller konsoller. Billedet herunder viser hvad EA forventer at udgive de næste 9 måneder. Første kolonne er Q1 som netop er overstået og de 5 konsol & pc titler er nævnt under Q2 ovenfor, og så fremdeles. Hvis du leder efter nye spil fra EA så skal de findes på sociale medier (aka Facebook), mobile platforme og som free-to-play altså web spil.

ea_fy13q1_01

Hvis du ikker er så meget til masser af tal og tekst så er her den ene slide som viser EA’s titler for de kommende 9 måneder. Læser du regnskab så er hele præsentationen at finde her.

ea_fy13q1_02