Under konferencen DICE Europe var EA’s Chief Creative Officer Richard Hilleman, på scenen hvor han ifølge flere medier sviner både kunder, konkurrenter og kolleger til. Hr. Hilleman mente at Nintendo’s Shigeru Miyamoto havde ansvaret for de unge spilleres opførsel fordi ”spil krævede for meget tid, for meget færdighed og for mange penge, nogle gange på same tid”. Derfor er det en ”død mand fra Cupertino” der har vundet spillerenes opmærksomhed. Det var en usmagelig reference til afdøde Steve Jobs, og Cupertino hvor Apple har hovedsæde. EA’s egne undersøgelser viser at spillere med tablets og smartphones bruger 90 sekunder på et spil, mens PC spillere i snit bruger 90 minutter og på konsoller bliver der spillet i gennemsnit 2 timer ad gangen.

Dermed mener Hr. Hilleman at have klar dokumentation for at hele industrien konstant er nødt til at udvikle sig og at det er er alle andres skyld at PC og konsoller mister fokus. Hr. Hilleman udtaler ”Jeg kan ikke bygge Battlefield til hver eneste platform”. Det er en bemærkelsesværdig keynote på en konference der er navngivet efter et af EA’s opkøbte datterselvskaber. Det mest bemærkelsesværdige var udtalelsen om at ”spillere vil have deres spil på den platform de ønsker, til den tid de ønsker og til en pris de kan forsvarer”. Dermed udstiller EA igen deres massive problemer i topledelsen der udmøntes i deres manglende evne til at leverer produkter som spillere ønsker.

Det er i min optik ikke mærkeligt at en falleret overbetalt hippe ikke ønsker at tage ansvar for at have sovet i timen. Mens alle andre har flyttet deres forretningsmodel hænger EA fast i forrige årtusinde, lidt som deres ledelse. Hr. Hilleman har hvilet på laurbærrene fra succesen fra Madden og ikke meget siden da. Det er kendetegnende for EA at deres strategi har været udvikling gennem opkøb. Siden de store sportslicenser kom i hus har EA ikke leveret et eneste nyt IP, Intellectual Property eller univers. De har købt Westwood i 1996 som står bag Command & Conquer, Criterion i 2004 der laver Need for Speed, DICE i 2006 som laver Battlefield  og senest Popcap i 2011 der står bag Plants vs. Zombies. Nå ja og så skal vi ikke glemme opkøbet af Maxim og de katastrofale ledelses beslutninger der har gjort SimCity umulig at spille både på PC og Mac. Der er mange andre og fælles nævneren for EA er at deres evner på det kreative matcher deres ledende medarbejdere, hvilket er overbetalt inkompetence.

Det er formodentlig kun EA der lever i en glasklokke fordi der er faktisk sket et skifte i hele branchen. PlayStation 4 kommer med, indtil videre, 4 free-2-play titler der på alle måder matcher titler som EA har i støbeskeen. Bl.a. har 2K Games udgivet XCOM Emeny Unknown til tablets med stor succes og det er ikke et spil du spiller 90 sekunder ad gangen. Ubisoft ‘s spil som The Division har integration mellem tablets, PC og konsoller som jeg ikke engang har set annonceret fra EA. Activision kommer med Bungies Destiny der på alle måder kræver fordybelse og tid. Det sidste søm i EA’s kiste bliver SteamOS fra Valve der kommer til at give alle kamp til stregen. Her kan du nemlig bytte dine download spil. Så langt er kun Valve og Steam.

Jeg vil anbefale at EA skærer ned på den månedlige ration af LSD til deres Chief Creative Officer eller ikke bruger så meget tid hos virksomheden i Redmond der lider af samme tvangstanker. Det kan være at EA er den største udgiver, men det er ikke det samme som markedsledende. Move over madonna. There is a new king in town.