avp

D. 19 februar bliver dagen hvor colonial marines, aliens og predators tørner sammen i endnu en episk kamp for at fastslå hvem der er sejest! Rebellion, som stod bag det første spil i 1999, har igen overtaget udviklingen og lover at stemningen fra filmene vil være bibeholdt. Om det så er positivt eller negativt må være op til den enkelte at vurdere.

Er du til multiplayer, så var det måske en idé at kigge på de special editions der kommer ud. Survivor edition kommer i steelbook format og indeholder koder til 4 eksklusive multiplayermaps. Hunter versionen byder også på 4 eksklusive kort men indeholder også en ekstra Facehugger-model, en Weyland Yutani sleeve badge og et 3d Lenticular postkort. De eksklusive maps er måske ikke så meget værd hvis ikke man kan finde nogen at spille på dem med, men den ekstra model og et postkort er måske nok for nogen.
Hvilken race glæder du dig mest til at spille med og ser du overhovedet frem til at prøve spillet?
Diskutér det herinde.