Hotel Figueroa i Los Angeles lader til at have lavet en fejl på deres hjemmeside. I stedet for at have et rigtigt billede af Los Angeles, har de et screenshot af GTA’s fiktive by, Los Santos.
Reddit brugeren Doupler opdagede fejlen på hotellets hjemmeside og postede det til en GTA V subreddit. Eurogamer opdagede at det omtalte screenshot er taget fra den fan-skabte hjemmeside GTA Wikia. Man kan se billedet af Los Santos i galleriet nederst på siden.
Der er endnu ikke nogen kommentar fra Hotel Figueroa.
Figueroa er et kendt hotel, som også er at finde i en fiktiv version i Grand Theft Auto V. Hotellet er også kendt for at have spilkunst malet på deres facade, blandt andet GTA V.














