Selvom det kommende Splatoon 2 er det nye sort, så er der stadig godt gang i Splatoon også.

For Nintendo laver snart et stream hvor vi kan se de bedste til Splatoon møde hinanden i en “kamp til døden”.

I kan se den officielle pressemeddelelse og information om tid og sted lige her:

Efter seks måneders afgørende spil vil Europas bedste Splatoon-team mødes i Paris den 1. april kl. 14.00 til den store finale. Ud over naturligvis titlen som Europas bedste Splatoon-spillere får vinderne også hver sin Nintendo Switch, som nu er Nintendos hurtigst sælgende spilkonsol i Europa.

Du kan se finalen live via Nintendo of Europe’s Twitch kanal. Finaleholdene består af:

  • Extermination (Tyskland) – Vinderteam af fire ud af seks månedsfinaler

    BYE (Finland, Storbritannien, Frankrig)
    – Første team til at bryde Exterminations vinderbølge, da de vandt oktoberfinalen

    Rising Moon (Frankrig)
    – Eneste team som har vundet to ESL Go4Splatoon Cups
  • Crème Fresh (Frankrig, Nederlandene) – Vinderteam af Gamescom 2016 Splatoon Showdown

Lige inden den store finale vil vi også få et smugkig på det kommende Splatoon 2 til Nintendo Switch. Der vil blive afholdt en opvisningsmatch, hvor nye taktikker og teknikker afsløres!

De kampe må vi bare se. Og det er også værd at tage med at vi kommer til at se lidt mere til Splatoon 2 samme dag!