Prøv at forestille en meget klar nat, med blinkende stjerner. Du står sammen med dit crew, og nyder den kølige aften vind, i en eksotisk by. Alt ånder fred, og idyl. MEN PLUDSELIG åbner der sig en portal og ud flyver hundredevis af dinosaurusser, og de kommer lige imod jer! Våbnene er ladt og natten er ung, pløk løs!

Det er hvad der sker i Capcoms team baserede online shooter Exoprimal. Det er en nonstop bullet-fest sammen med 3 andre og man er oppe i mod en legion af dinosaurer i alle størrelser. Spillet blev annonceret under Sonys State of Play i Marts 2022, og ventetiden har været utrolig lang. Men nu er den her og har den alt man kunne håbe? Undertegnet har haft fornøjelsen af at gøre en uddød race, endnu mere uddød og det skete på PlayStation 5.

Exoprimal er ikke et singleplayer spil, hvilket fra starten kan være et massivt turnoff for de fleste. Men hvad du så får her, er en online spiller-mod-spiller-mod-omgivelser, hvor der er action og smæk på grafikken. Ikke mindst på fps’en også, for selvom det kan gå vildt for sig, og man nærmest vader rundt i raptors, så følger spillet pænt med. Dette er takket være Capcoms egen RE ENGINE, som virkelig sparker fra sig. Det er kaotisk og smukt gameplay, når det er bedst.

Året er 2043 og du er en exofighter ved navn Ace. Som en del af Hammerheads teamet, skal du finde finde svar på de mange mysterier som øen Bikitaa Island gemmer på. Under en almindelige patrulje mission, styrter i ned på øen, da en storm pludselig hærger området.

På øen finder i en ny generation af kunstig intelligens kaldet Leviathan, som tager krigsspil til nye højder. Hver kamp transportere temaet 3 år tilbage i tiden, til netop samme sted på øen. Hvorfor og hvad er formålet med disse krigsspil? Det er optil Hammerhead teamet at finde ud af.

Der er selvfølgelig en historie i midten, som udfolder sig i spillets hoved attraktion kaldet ‘Dino Survival’. Alt imens du skal gennem den ene kamp session, efter den anden, kommer du i besiddelse af “Lost Data” pakker, som du skal åbne op for i et analyse kort. Her får du info om de mystiske hændelser som plager Bikitaa Island og ligeså stille begynder der at komme svar på de mange spørgsmål via enten audio dagbøger eller mellem sekvenser.

Historien kan godt være langsom om at komme i gang, specielt i de første mange timer af spillet. Du oplever de samme maps igen, igen og igen. Det er selvfølgelig en del af historie fortællingen, men med et gameplay flow i tankerne, så kunne man godt fristes til at kaste håndklædet i ringen, efter de første 4 timer.

Heldigvis byder spillet på nogle ret fede exosuits, som alle har deres egne klasser og unikke egenskaber. Man kan skifte mellem ligeså tosset man vil. Det gør at man – så at sige – kan ryste posen, når det begynder at virke lidt for mondænt og ensformigt.

Af klasser er der Assault, Tank, og Support. Så allerede her ligner det lidt henad Overwatch. Hver exosuit har sit eget niveau system, som gør at du kan tilpasse din dragt med egenskaber, der passer til din spille stil.

Hvert “krigsspil” du skal ud, har samme mønster. Du bliver kastet ned i én af meget få maps. Her skal du så følge en vejviser hen til diverse opgaver, der primært enten involvere at skyde en masse dinosaurusser der kommer ud af ormehuller, eller at beskytte et punkt. Scenariet ændres en smule, alt efter om vælger PvP eller PvE. Men ellers, stort set det samme.

Efter at have fuldført opgaverne, bliver hele ens team, transporteret til den sidste mission, hvor man faktisk finder nogle af de samme opgaver som før. Det eneste der ændres her, er at man nu også er oppe i mod et andet team. Hele tiden har det andet team, fuldført samme opgaver som dit, men i et parallel univers. Det der sker nu, er et decideret deathmatch. Det er da med til at spice det hele lidt op, men dem de mange ensformige opgaver gang på gang, kan det være svært at se fornøjelsen i det efter mange timers spil.

Noget af det fede der optræder i den sidste mission, hvor de to teams nu er mod hinanden, er ‘Dominators’. Dominators er et pick-up der kan dukke op for hvert team, som så giver en spiller muligheden for, at tage styringen over en dinosaur. At man pludselig er en Triceratops og kan give modstanderne prygl, bare for en stund, er ret så sjovt. Desværre er det dog kun kortvarigt.

Det som holder Exoprimal nede, for at være et spil i topklassen, er intet mindre end variation. Der sker simpelthen for lidt med historien, og bare det at der kan gå mange timer mellem snapsense af historie bidder, gør det til noget af en grind. Selve spillets interface, kunne også godt bruge en opdatering, da det ikke helt spiller med andre af nutidens standarder man ser i spil.

Exoprimal har nogle fornøjelige punkter i dens gameplay. At skyde et virvar af forhistoriske væsner er da ret sjovt. Men de ensformige opgaver, en sneglende historie og mangel på flere maps og ikke mindst game modes, så er det svært at blive helt tilfreds her. Da spillet er live service, så kunne man håbe at der i fremtidige sæsoner kommer lidt mere kød på benet i form af indhold osv. Men indtil videre, så har Capcom ikke skudt helt i mål med den her.

Tak til Capcom og Plaion for at gøre anmeldelsen muligt!

Exoprimal er ude nu på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S og PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægRemnant 2 – Anmeldelse
Næste indlægAlaskan Road Truckers udkommer til efteråret
Jonas Plum
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
exoprimal-anmeldelseExoprimal har nogle fornøjelige punkter i dens gameplay. At skyde et virvar af forhistoriske væsner er da ret sjovt. Men de ensformige opgaver, en sneglende historie og mangel på flere maps og ikke mindst game modes, så er det svært at blive helt tilfreds her. Da spillet er live service, så kunne man håbe at der i fremtidige sæsoner kommer lidt mere kød på benet i form af indhold osv. Men indtil videre, så har Capcom ikke skudt helt i mål med den her.