Fate/Extella Link er endelig kommet til vesten, og det manglede bare! For det er en skøn oplevelse, at læse sig gennem de skøre dialoger mellem servants, samt det nye opdaterede gameplay!

Plot/Extella

Fate/Extella Link, samler op lige efter The Umbral Star. Krigen mellem Servants og de stærke, onde magter er ikke slut, så nu må MC og deres Servants endnu engang tage kampen op – Denne gang mod en endnu stærkere fjende. MC (My Character), befinder sig sammen med Altera, som nu er blevet til en lille pige. De snakker om opfølgende hændelser efter den store kamp. Men Altera må forlade MC hurtigt, da hun bliver kontaktet. Dog dukker en ukendt, stærk kriger op.

Tamamo No Mae og Nero hakker ud efter hinanden, og beskylder hinanden for, at have gemt MC. Men det viser sig, at det var falske anklager, da MC kommer tilbage med den ukendte kriger – som går med navnet Charlemagne – Karl Den Store på dansk. Nu får de vind om, at Karna er tilbage, endnu stærkere end før, men med et skjult motiv. Nu må vores servants endnu en gang tage kampen op!

Slagterier, I Sektoren

Til de som ikke kender Fate/Extella gameplayet, så er det et Hack’n’slash spil. Spil-kortet er delt op i forskellige sektorer, som man skal overtage for at låse op for banens boss. Imens er der forskellige missioner, som man kan forsøge sig med, for ekstra godter.

Selve kerne-mekanikken er meget lig Warriors serien, i det at de forskellige sektorer (arenaer), kan skifte ejermand efter noget tid. Det er vigtigt at holde øje med sine egne sektorer, samtidig med at man prøver at overtage de andre. Det er ikke fordi det er specielt stressende, da selve gamplayet er ret simpelt – dog med plads til forbedringer.

Du spiller på banen som en af de mange Servants. Samtidig bruger du MCs hacker-evner til, at give buffs – i form af Code Casts – til din Servant. Din MC fungere samtidig også som base. Det vil sige, at hvis MC mister alt sit liv, så er det gameover. Det er dog sjældent den slags sker – vil jeg tro.

Der vil være tidspunkter, hvor din MC bliver kidnappet – når det sker, er det vigtigt at befrie dem igen, da du mister evnen til at lave Code Casts. Heldigvis viser kortet, hvem der har fanget din MC.

Det Nye & Det Gamle

Spillet har fået en overhaling siden The Umbral Star. Der er kommet nye funktioner, servants og missioner. Dog er der stadig nogle småting som jeg mener, skulle være ordnet for længst.

Der er alle de forrige Servants fra tidligere, med hele 11 nye. Dette giver et friskt pust, og nye dialoger at udforske. Jeg er meget tilfreds med de nye Servants, da de endnu engang bringer interessante myter, helte og historier med sig. Der lidt fra den keltiske mytologi, og lidt fra Karl Den Stores historie mm. Mange af navnene har også den effekt, at de giver mig lyst til, at undersøge hvad deres historie er. Så lærer jeg trods alt en smule!

Bonds, som er blevet et stabilt element i Fate/Extella, finder man også i Link. Bonding er noget du kan gøre med dine Servants, som gør dem bedre og stærkere. Der er også nogle dialoger, og kostumer man kan låse op for, via dette.

Der er også kommet noget der hedder Link Rush. Dette sker når 2 eller flere Servants kæmper side om side. Når de er i denne tilstand, kan de angribe sammen. Dette kan gøre en heftig kamp lidt lettere.

Kameraet irriterer dog stadig. Hvis man skal lave et lock-on på en fjende, skal fjenden være synligt foran dig. Det vil sige, selvom fjenden er synlig men tættest på kameraet virker det ikke rigtigt. Så skal man fumle lidt med kameraet for, at få dem i sigtekornet. Dette er ikke som sådan noget der ødelægger spillets flow – det er blot en detalje der er en smule irriterende.

Jeg vil stærkt anbefale spillet til hack’n’slash fans! Det er et solidt og interessant univers. Der er mange forskellige karakterer, som hver har deres at byde på.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægOfficiel gameplay trailer til Battlefield V’s Firestorm
Næste indlægNy Nintendo Labo: VR Kit info
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!