Dagen er kommet og det er på tide at bryde tyngdeloven! Gravity Rush 2 udkommer idag på PlayStation 4 og det kræver en ny trailer, der viser lidt af det hele på den fede måde.

Gravity Rush 2 fortsætter historien omkring pigen Kat med de utrolige evner. Vi har været godt optaget af GR 2 og vi udgav i sidste uge en anmeldelse af spillet, der gav den 4,5 ud af 5. Et farverigt eventyr venter for dem der er til et specielt spil med en god historie og gameplay der gør det svært at ligge kontrolleren.

Har du lyst til at læse mere om spillet, så kast blikket på vores Gravity Rush 2 anmeldelse her! Og har du fået lidt blod på tanden, så kan du hente en demo af Gravity Rush 2 på PlayStation Store.

Gravity Rush 2 udkommer i dag eksklusiv på PlayStation 4.