Holdet bag Rio og Ice Age filmene vender tilbage med en ny film. Vi ser nærmere på Ferdinand i denne anmeldelse.
Alle kender jo til historien om tyren, som gerne vil være det store trækplaster i tyrefægter arenaen. Men Ferdinand er så ikke en af den slags historier. For Ferdinand er en stille og rolig tyr, som faktisk meget hellere vil snuse til blomster end at være en arena tyr.
Man kan jo med det samme sige sig selv, at dette ikke går som han nu regner med. Men i starten af filmen er alt næsten fryd og gammen. Hans såkaldte venner, kan jo ikke forstå at han ikke er som de andre tyre, og ikke mindst ikke forstå hvorfor han har den passion for at snuse til blomster.
Han kommer senere ud til en god går, hvor han virkelig kan blive en del af en herlig lille og tæt familie. Der kan han snuse alle de blomster han vil, for det er ude i det fri, hvor blomstermarkerne er mange. Men selvom alt er fryd og gammen, så er det jo ikke her filmen ender.
Ferdinand er jo freden ham selv, men han får på ”magisk” vis hutlet sig ind i byen, og det ene sjok efter det andet gør at menneskene der ser ham som farlig. Dette resulterer så i at stakkels Ferdinand kommer ud til et sted, hvor formålet er at man skal være den bedste i tyrefægter arenaen.
Det er så her filmen egentligt først begynder. For her gælder det så for Ferdinand og alle hans ”nye venner” at komme videre derfra. Om han kommer på andre tanker end at sniffe blomster, eller han vil være en del af det store tyrefægtnings show må I se filmen for at finde ud af.
Filmen indeholder som alle animations film af den kaliber, en masse sjove og skæve eksistenser. Man har formået endnu en gang at bringe dyr til live. Den måde de er og tænker på gør dem jo nærmest som mennesker uden at være det. Birollerne i filmen løber endnu en gang med den største opmærksomhed. For de er dem der gør filmen til det store hit den er.
Filmen er flot animeret, men det kommer jo ikke bag på en. For det er jo trods alt holdet bag Ice Age som står bag Ferdinand også. Man kan sige at den holder stilen fra de film godt. Ikke at filmen er lagt på is, men at der er god humor i den film også.
Fik du ikke set Ferdinand i biografen, vil vi råde dig til at investerer i filmen nu. For den holder uden tvivl den standard for gode og sjove animations film vi har set det sidste års tid.
Så af en eller anden grund, kan man bare ikke blive træt af den slags film. Ferdinand har egentligt ikke noget nyt at byde på. Men filmen kan alligevel byde os på 108 minutters totalt god underholdning.