Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at den spilbare FIFA 15-demo nu er tilgængelig som download til PC (via Origin™), Xbox One® og Xbox 360® (for alle Xbox Live® Gold-medlemmer) og til PlayStation®3. FIFA 15-demoen til PlayStation®4 vil være tilgængelig senere i dag og bliver desuden tilgængelig til Xbox 360 for alle Xbox Live Silver-medlemmer fra den 16. september. Fans kan downloade demoen ved at klikke sig ind på http://easports.com/fifa/demo.

Fans vil kunne spille på Anfield som Liverpool, FC Barcelona, Chelsea FC, Paris Saint-Germain, Borussia Dortmund, S.S.C. Napoli, Manchester City og Boca Juniors eller som et af fem unikke mandskaber i FIFA Ultimate Team™.

“Lanceringen af FIFA 15-demoen fungerer som vores opvarmning til den nye sæson og er den første mulighed for millioner af FIFA-fans for selv at prøve spillet,” sagde Nick Channon, ledende producer på FIFA-serien. “Demoen er en tidlig oplevelse af og smagsprøve på dette års spil, og vi ser frem til at modtage fan-feedback om spillets nyskabelser og nye funktioner.”

Med FIFA 15 bringes fodboldsporten til live med fantastiske visuelle detaljer, så fans kan opleve alle sportens følelser og intensitet som aldrig før. Fans opfordres til at dele deres første indtryk af spillet ved hjælp af #FIFA15Demo på Facebook og Twitter. Fans fra hele kloden har allerede prøvet kræfter med FIFA 15 og har rost både de mange nye tilføjelser til spiloplevelsen og den forbedrede spillerstyring. Udviklingsholdet bag FIFA 15 vil fortsat lytte til brugerne, forbedre spiloplevelsen og styrke kvaliteten af målmændene på både PS4, Xbox One og PC.

Ud over alle de nye spiloplevelser og visuelle funktioner, som man får at se i demoen, vil man også få mulighed for at lytte til otte nye sange fra FIFA 15-soundtracket: Elliphant (All or Nothing), Polock  (Everlasting), Sante les Amis (Brasil), Magic Man (Tonight), FMLYBND (Come Alive), Slaptop (Sunrise), Milky Chance (Down by the River) og Jungle (Busy Earnin).

Fans, der forudbestiller FIFA 15 Ultimate Team Edition**, vil modtage FIFA Ultimate Team-indhold til en værdi på op til 40 dollars – inklusive nye EA SPORTS Football Club-genstande og jubelscener.

Du kan se en trailer, som viser de nye jubelscener i FIFA 15, her: EA SPORTS FIFA YouTube

FIFA 15der udvikles af EA Canada, udkommer over hele verden i september til PC, Xbox One, Xbox 360, PlayStation 3 og PlayStation 4 og kan allerede nu forudbestilles på http://www.origin.com og hos andre forhandlere. Der vil også blive lanceret en udgave af FIFA 15 til Wii™, Nintendo 3DS™, og PlayStation®Vita dette efterår. Ikke alle spilfunktioner vil være tilgængelige på alle spilplatforme.