Det er ikke længe siden vi anmeldte Final Fantasy IX. Nu er turen kommet til Final Fantasy X | X-2 HD Remaster, som vi har spillet igennem på Nintendo Switch.

Den første udgivelse af Final Fantasy X var helt tilbage i 2001. I 2003 fik vi efterfølgeren Final Fantasy X-2. Siden hen har vi fået spillene genudgivet et hav af gange i form af Final Fantasy X | X-2 HD Remaster. Nu er spillet også ude på Nintendo Switch Og Xbox One.

Final Fantasy X|X-2 HD Remaster er nu udgivet på alle nyere platforme og endda et par ældre (PS3 og Vita), så man kan næsten ikke undgå at have hørt om det før. I 2014 udkom det på PC, og der gav vi det også en anmeldelse.

Gameplay og det meste af spillet er stort set det samme som original versionen fra PlayStation 2. Men der er stadig enkelte forskelle, og dem pensler vi lige ud her:

  • Opgraderet grafisk så man får en HD oplevelse.
  • Nyt soundtrack kan vælges til og fra.
  • Ekstra materiale til både Final Fantasy X og X-2

Så som I kan se, så er der rigeligt at gå i gang med her i denne titel. Man får 2 hele spil plus ekstra materiale. Uden problemer kan man nemt nå at bruger over 100 timer på Final Fantasy X|X-2 HD Remaster. Det er i hvert fald ikke et spil man lige hiver rundt den første dag man prøver det.

Turen til Spira sammen med Tidus, Yuna, Wakka og mange andre var et herligt gensyn. Jeg har spillet det på både PlayStation 2, PlayStation 3 og PlayStation 4. Så man skulle tro at man er mæt nu, men sådan ligger landet ikke. Glæden over at starte spillet op første gang på Switchen var lige så stor som det var første gang jeg prøvede spillet.

En ting man skal være opmærksom på hvis man anskaffer sig Switch versionen, er pladsen spillet tager. Hvis man vælger den digitale version fylder spillet nemlig mere end den hukommelse der er på konsollen. Så hvis man ikke har et Micro SD kort i konsollen, kan man ikke spille det. Det er nemlig lavet sådan at man skal installere hele pakken. Det ville være rart hvis man kunne installere spillene enkeltvis.

Men ser man bort fra det, kan man godt forstå hvorfor spillet skal fylde så meget på Switch. Det er jo en grafisk flot oplevelse. Det er jo ”bare” genudgivelse med finpudset grafik. Men når man er i gang med at spille det, tænker man faktisk ikke over spillet er en genudgivelse. Grafikken skråler ikke 2019, men det er flot nok til man syntes det er en grafisk oplevelse stadig.

Begge spil har desværre den samme ”fejl” som der var i original spillene. Styringen af ens karakter er alt for kluntet til tider. Styring kontra kamera vinkel spiller desværre ikke altid sammen. Nogle gange går man eksempelvis fremaf, indtil kamera vinklen skifter. Så går man pludselig i en anden retning end man havde gang i. Selvom spillet er en direkte genudgivelse, kunne man måske godt have ordnet dette problem. Det er nemlig noget der er nævnt flere gange i anmeldelser siden den første udgivelse.

Final Fantasy X|X-2 HD Remaster har ALT. Blitzball, et kæmpe univers, fed historie og lang levetid. Fans af disse 2 spil vil elske at spille det igen. Er du helt ny i Final Fantasy universet skal du hellere ikke holde dig tilbage, for spillet kan nydes af alle.

Grunden til det er så nemt at gå til, er at hver enkelt Final Fantasy spil i hovedserien er spil som kan spilles for sig selv. Det som er specielt ved Final Fantasy X|X-2 HD Remaster, er at Final Fantasy X er den første titel i hovedserien som fik en efterfølger. Dette er set efterfølgende på nyere titler.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægAlle GTA 5 snydekoder
Næste indlægSkullcandy Push – Anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)