Skullcandy har speederen i bund når det drejer sig om at komme med produkter indenfor headsets og andre former for wearables til en overkommelig pris. Denne gang har vi prøvet kræfter med Skullcandy Push Truly Wireless Earbuds som er det mundrette navn på Skullcandy’s bluetooth in-ear headset. Det med at være rigtig trådløs som navnet siger, referer til at der ikke er en ledning mellem de to dele af headsettet. Det ene forbinder til din enhed med bluetooth mens de to forbinder til hinanden. Det er som meget andet enkelt og hurtigt at få parret din enhed med headsettet. I daglig brug tændte jeg altid den højre først og så den venstre. Dermed er enhederne forbundet først hvorefter de forbinder til din enhed.

Headsettet leveres i en smart lille æske der samtidig fungerer som ladestation. Den har et lille batteri indbygget så du kan lade dem på farten uden en separat oplader. Jeg fik dem til at holde i snit en 5-6 timer før der ikke var mere saft tilbage. Med en tur i ladestationen så var de klar til yderligere 6 timer. Så alt i alt så kan du på farten have omkring 12 timers brug uden at skulle i nærheden af en stikkontakt. Ladestationen benytter USB-C og det er jo en af mine personlige kæpheste. Så lækkert at dette produkt benytter denne standard.

Jeg har altid haft det lidt svært med in-ear typen af headsets. Jeg synes de kan være svære at få til at sidde ordentlig fast samtidig med at det er komfortabelt. Her synes jeg Skullcandy med den lille silikone krog får et solidt greb i øret uden at det føles ukomfortabelt. De to enheder er lidt større end hvad jeg ellers har set, hvilket jeg ikke har kunne mærke overhovedet. Det gør det så også lettere at anvende de to knapper som benyttes til at skifte sang, skue op og ned, besvare opkald på mobilen og aktivere assistenten. Her skal du lige øve dig med manualen foran dig. Sådan er det når der kun er en knap på hver side og du gerne vil have flere funktioner end bare volumenkontrol. Det er ikke svært. Det kræver bare lidt øvelse.

Skullcandy Push har en overraskende god lydkvalitet. Det er svært at skabe et rummeligt lydbillede i små enheder og her gør Skullcandy Push et glimrende job. Mikrofonen er acceptabel uden at være imponerede. Skullcandy angiver at de er vandafvisende uden dog at have en decideret IP-angivelse som ofte ses. Set i forhold til sved under træning eller havearbejde så er der ingen problemer selvom jeg ville ikke tage dem med på en svømmetur. Jeg er også begejstret for det robuste design som gør at jeg gerne anvender headsettet i alle sammenhænge.

Skullcandy Push Truly Wireless Earbud ser et lækkert produkt til en overkommelig pris. Det har den længste batterilevetid jeg har set og det eneste som det har kostet er lidt på størrelsen. Leder du efter noget som er robust, med en god lyd og som sidder godt så er Skullcandy Push Truly Wireless Earbud noget for dig.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægFinal Fantasy X|X-2 HD Remaster anmeldelse (Nintendo Switch)
Næste indlægDays Gone start guide
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.